Danske Banks hvidvasksag er med til at udløse ny milliardregning til bankerne

Et nyt milliardkrav til de danske banker er på vej. Risikorådet bemærker, at Danske Banks hvidvasksag udgør en risiko for hele sektoren og Danmarks internationale omdømme. Bankorganisation tager beslutning til efterretning.

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix. Som landets største kreditinstitut har Danske Bank stor betydning for den danske finansielle sektor. Derfor kan bankens hvidvasksag ramme bredt, advarer Det Systemiske Risikoråd. Danske Banks topchef Thomas F. Borgen (th.) har allerede meldt sin afgang, og formand Ole Andersen (tv.) bliver kun så længe, det er nødvendigt.
Læs mere
Fold sammen

Risikoen for et tilbageslag i den finansielle sektor er blevet større.

Derfor henstiller Det Systemiske Risikoråd, som blev nedsat i kølvandet på finanskrisen, til erhvervsminister Rasmus Jarlov (K), at de danske banker skal polstre sig med yderligere syv milliarder kroner. Og den henstilling har regeringen besluttet at følge.

»Der er fart på dansk økonomi, og vi ved erfaringsmæssigt, at det er i sådanne perioder, at også bankerne tager lidt mere risiko i deres udlån. Derfor vil regeringen bede bankerne lægge lidt mere til side nu i de gode tider for at have noget at tære på, når økonomien vender,« siger Rasmus Jarlov.

Det Systemiske Risikoråd bemærker, at der er tegn på øget risikotagning blandt visse markedsdeltagere i deres søgen efter afkast. Risikoopfattelsen på de internationale finansielle markeder er meget lav, og likviditeten er rigelig. Men pludselige ændringer i opfattelsen af risici kan føre til betydelige stigninger i de lange renter og kraftige fald i aktie- og ejendomspriser. Derfor er det vigtigt, at institutterne er robuste, hvis økonomien bliver ramt af et tilbageslag, vurderer risikorådet.

I et specifikt afsnit om fortsat opbygning af systemiske finansielle risici noterer rådet med nationalbankdirektør Lars Rohde i spidsen, at Danske Bank som landets største kreditinstitut har stor betydning for den danske finansielle sektor. Meldingen kommer i kølvandet på Danske Banks hvidvaskskandale.

Så sent som i forrige uge offentliggjorde Danske Bank sin egen undersøgelse af mulig hvidvask i bankens estiske filial, og den viste blandt andet, at 1.500 milliarder – eller 1,5 billioner – kroner fra 2007 til 2015 blev sendt gennem konti i bankens filial i Estland.

»Det danske finansielle system påvirkes i høj grad af udviklingen og risikoopfattelsen på de internationale markeder. Danske Banks hvidvasksag udgør derfor en risiko for hele sektoren og Danmarks internationale omdømme,« påpeger Det Systemiske Risikoråd.

Ekspert bakker op

På baggrund af den finansielle udvikling henstiller rådet, at den såkaldte kontracykliske kapitalbuffer øges fra 0,5 pct. til én pct. fra 30. september 2019. Og det er en klog beslutning, mener professor i finansiering Jesper Rangvid.

»Jeg synes, at det er en fornuftig beslutning og timingen er god, så jeg kan kun støtte op om henstillingen,« siger Jesper Rangvid fra Copenhagen Business School.

Rådet forventer at henstille om en yderligere forøgelse af buffersatsen med 0,5 procentpoint i første kvartal 2019, medmindre der sker en væsentlig opbremsning af risikoopbygningen i det finansielle system.

Det er blot seks måneder siden, at den daværende erhvervsminister Brian Mikkelsen for første gang hævede den kontracykliske kapitalbuffer. Det skete ikke med den bankvenlige ministers gode vilje.

Bankorganisation tager krav til efterretning

Ifølge Jesper Rangvid kan man godt forsvare at sætte buffersatsen op til 1,5 pct., men derefter bør man tænke sig godt og grundigt om, mener han.

»For der er også en pris ved øget kapitalisering,« siger professoren og minder om, at bankerne er markant bedre polstret i dag end før seneste finanskrise.

Hos Finans Danmark tager man beslutningen om at øge bufferen yderligere »til efterretning«, selv om udlånsvæksten fortsat er lav.

»I takt med fremgangen i dansk økonomi er konkurrencen mellem bankerne skærpet, hvilket er godt for kunderne og væksten. Men det betyder samtidig, at vi – banker såvel som myndigheder – skal følge udviklingen nøje,« siger Ulrik Nødgaard, adm. direktør i Finans Danmark.

Finansorganisationen finder det afgørende, at rådet er klar til hurtigt at frigive bufferen igen, hvis risiciene aftager.