Danske Banks aktionærer kan glæde sig til udbyttefest

Danske Banks topchef, Thomas Borgen, er klar til en storstilet udbyttefest i 2016-2017. For 2015 står Danske Banks aktionærer til at få ca. 8 mia. kr. i udbytte, og analytikerne forventer et endnu højere tal de kommende to år.

Foto: Thomas Lekfeldt. (Foto: Thomas Lekfeldt/Scanpix 2014)
Læs mere
Fold sammen

Det skriver dagbladet Børsen.

»Dilemmaet for banksektoren er, at hvis ikke det er interessant for investorerne at investere i banker, så vil vi ikke kunne tiltrække kapital og varetage vores rolle i samfundet«, siger Thomas Borgen til dagbladet Børsen.

Aktionærerne, som blandt andet inkluderer Mærsk-familiens A.P. Møller Holding og den svenske hedgefond Cevian, kan se frem til at få udbetalt godt 50 pct. af storbankens overskud.

Ifølge analytikere fra den amerikanske bank Morgan Stanley vil udbyttefesten strække sig til 2016 og 2017, hvor Morgan Stanley forventer en samlet udlodning fra Danske Bank på henholdsvis 16 mia. kr. og 16,8 mia. kr.