Danske Banks afladsfond kan blive udskudt i årevis

Ender myndighederne med at konfiskere Danske Banks fortjeneste i hvidvasksagen, bliver pengene trukket fra den uafhængige fond med halvanden milliard kroner, som banken er i færd med etablere. Det kan betyde, at fondens start kan blive udsat på ubestemt tid.

Foto: Thomas Lekfeldt. Danske Banks hovedsæde ved Holmens Kanal og Kongens Nytorv. Banken er ifølge flere eksperter ude i en ganske svær balancegang med en ny fond, der skal støtte tiltag til bekæmpelse af økonomisk kriminalitet. En øvelse, der bliver sværere af usikkerhed om fondens størrelse. ARKIVFOTO.
Læs mere
Fold sammen

Danske Banks bodsgang i hvidvasksagen kan ende med at blive en ganske langstrakt affære.

For selv om banken i sidste uge i en selskabsmeddelelse slog fast, at den vil etablere en fond på halvanden milliard kroner, der skal støtte tiltag til bekæmpelse af international økonomisk kriminalitet, så kunne man ikke læse den detalje, der kan betyde, at fondens etablering bliver udskudt på ubestemt tid.

For banken ønsker ikke »at drage økonomisk fordel af mistænkelige transaktioner«, der har fundet sted i non-resident-porteføljen i bankens estiske filial i perioden fra 2007 til 2015. Derfor har man etableret fonden, da det er anslået, at fortjenesten har lydt på 1,5 mia. kr.

Men det betyder også, at fondens midler bliver reduceret, hvis myndighederne ender med at konfiskere noget af bankens fortjeneste. Noget, der er en reel mulighed. Men også noget, der betyder, at man vanskeligt kan etablere fonden, førend det er afklaret, om der kommer til at ske en konfiskation af pengene.

»Der kan gå flere år, men det er ikke sikkert. Hvis det ender med en retssag, så kan der gå flere år, før det bliver afklaret, om der kommer til at ske en konfiskation eller ej,« konstaterer Thomas Elholm, professor i strafferet ved Københavns Universitet.

»Den igangværende efterforskning skal først afsluttes. Så skal der rejses en sag, hvorefter der skal fældes en dom, og derefter kan den dom blive anket af begge parter. Det vil tage flere år, uanset om man prøver at gøre det hurtigt,« siger Thomas Elholm.

Langstrakte forløb i tidligere sager

Her kan man skæve til tidligere forløb, hvor eksempelvis Danske Bank og Nordea er blevet undersøgt i hvidvasksager.

Eksempelvis gennemførte Finanstilsynet i juni 2015 en inspektion i Nordea Bank Danmark, der skulle undersøge, om banken overholdt reglerne på hvidvaskområdet. Konklusionen var ganske utvetydig: Banken kunne ikke anses at opfylde kravene i hvidvaskloven.

Men politianmeldelsen fra tilsynet til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) – Bagmandspolitiet – kom først i juni 2016. Og først i august 2017 kunne Nordea meddele, at Bagmandspolitiet havde iværksat en formel undersøgelse. Siden har der intet nyt været.

Danske Bank har også tidligere været i søgelyset hos myndighederne. Finanstilsynet var på inspektionsbesøg i 2015 i banken, og i marts 2016 kom inspektionsrapporten så, hvilket førte til en politianmeldelse mod Danske Bank for specifikke overtrædelser af hvidvaskreglerne. Men sigtelsen kom først fra Bagmandspolitiet 21. december 2017.

Her blev sagen dog afsluttet, fordi Danske Bank samme dag frivilligt valgte at betale en bøde på 12,5 mio. kr. Havde banken ikke gjort det, skulle den først afvente en formel tiltale, berammelse af en retssag, selve retssagen og en dom, der efterfølgende kunne ankes.

Kynisme og symbolik

Bagmandspolitiet oplyser til Berlingske, at man ikke kan udtale sig konkret om tidshorisonten for den nuværende efterforskning, der officielt blev meldt ud den 6. august i år.

Man er »selvfølgelig interesseret i at få afsluttet efterforskningen så hurtigt som muligt, men det må ikke gå ud over hensynet til grundigheden og kvaliteten. Og det er en omfattende efterforskning«, lyder det.

Steen Vallentin, der i lektor i virksomheders sociale ansvar ved Institut for Ledelse og Filosofi på CBS, kalder den uafhængige fond for et »symbolsk tiltag«, hvor timingen har været ganske afgørende for Danske Bank.

»Kynisk betragtet kan Danske Bank på den korte bane bruge fonden som et symbolsk tiltag. Man kan hermed købe en form for aflad for tidligere synder og signalere, at man fremadrettet vil bestræbe sig på at være en del af løsningen. De har brug for at gøre noget radikalt – alle målinger synes at vise, at Danske Banks kunder har ringere tillid til dem, end hvad der gælder for bankkunder generelt.«

Han forklarer, at det »radikale budskab om bod og bedring« var nødvendigt at få ud til offentligheden så hurtigt som muligt. Man kunne ikke vente på at finde ud af, præcis hvor meget fonden ender med at råde over.

»Det, der står med småt, og de juridiske spidsfindigheder, der måtte være med at finde ud af, hvor mange penge det rent faktisk drejer sig om, vil banken formentlig gerne have, at folk tænker mindre på. Opmærksomhed er en af de knappeste ressourcer, vi har. Der er grænser for, hvor meget folk går op i det her, særligt når der er gået lidt tid,« siger Steen Vallentin.

»Varme penge brænder i lommen«

Frederik Preisler, brandingekspert og kreativ direktør i reklamebureauet Mensch, er enig med Steen Vallentin i, at Danske Bank havde brug for at gøre noget her og nu. Men budskabet om fonden er »en afsindig svær øvelse for Danske Bank«.

»Det her er varme penge, der brænder i lommen på Danske Bank. Man kan godt forstå rationalet i, at banken gerne vil sikre sig, at pengene går til bekæmpelse af økonomisk kriminalitet. Men det komplicerer det, at der kan stilles spørgsmål ved, om der overhovedet vil være midler til en sådan fond,« forklarer Frederik Preisler.

Danske Bank bekræfter over for Berlingske, at bankens halvanden milliard kroner til fonden alene vil blive reduceret som følge af konfiskation. Og man er opmærksom på den uvished, det skaber.

»Tanken er, at beløbet sættes på en konto, hvorfra de kun kan bruges til enten at dække en konfiskation eller overføres til fonden, når denne er etableret. Sideløbende arbejder vi med fondens struktur, formål og personer. Vi har ikke en dato for dette endnu, men vi kommer ikke til at vente på en eventuel konfiskation. For at undgå, at det kommer til at tage meget lang tid, inden fonden er funktionel og kan donere penge, kan det komme på tale at lave en løbende overførsel til fonden fra den spærrede konto. Dette drøftes p.t. med vores juridiske rådgivere,« skriver bankens pressechef, Kenni Leth, til Berlingske.

Skal Danske Bank lykkes med sit budskab om ville være en del af løsningen i forhold til bekæmpelse af økonomisk kriminalitet, skal banken gå meget langt i forhold til at sikre, at der er fuldstændigt vandtætte skotter mellem den og fonden. For der er tale om en fond, som i princippet skal arbejde med bekæmpelse af den form for kriminalitet, som fonden er finansieret af.

»Det kan man ikke lade være med at stille alle mulige polemiske spørgsmål til. Det er afgørende, at banken etablerer fonden, så den vitterligt er uafhængig af Danske Bank. Ultimativt skal fonden eksempelvis kunne bruge en milliard kroner på at fortsætte med at kulegrave Danske Banks aktiviteter,« siger Frederik Preisler.