Danske banker vil bløde i 2012

Danske bankers egenkapital kommer under pres i år på grund af ændrede regler fra Finanstilsynet. Bankerne forventer, at der bliver opbygget skjulte stødpuder i regnskaberne­ ligesom før finanskrisen

Sydbank forventer, at nedskrivningerne stiger med 75 pct. til 1,4 mia. kr. for i år. Dermed har banken som den første meldt ud, hvilke konsekvenser man forventer, at nye regler fra Finanstilsynet vil få. »Vi er de eneste, der har meldt forventningerne til hele året ud hidtil, men hvis de andre banker fortolker reglerne på samme måde, bør det dybest set have samme effekt på deres regnskaber,« siger direktør i Sydbank Karen Frøsig. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Banksektoren i Danmark bliver meget hårdt ramt af en stærkt kritiseret stramning, som Finanstilsynet gennemførte i begyndelsen af året. Det er det klare signal fra Sydbank-direktør Karen Frøsig, der i det netop aflagte regnskab for første kvartal har indregnet voldsomme stigninger i nedskrivninger for hele året blandt andet på grund af de nye regler.

Nedskrivningerne for hele 2012 forventes at ende på 1,4 mia. kr. i forhold til et forventet normalt år på 750-800 mio. kr. , som banken regner med, at 2013 bliver. Det er således et meget stort beløb, som banken skal finansiere via driften i år, forklarer Karen Frøsig, der er den eneste bank hidtil, der har meldt forventningerne til hele året ud.

»Det, vi foretager os nu, er en konsekvens af de ændrede regnskabsregler,« siger hun.

Karen Frøsig mener, at de øgede nedskrivninger alt andet lige vil give en øget buffer i form af tab, som ikke blev så voldsomme som frygtet. Dermed kan man sige, at bankverdenen vender tilbage til tiden før finanskrisen, hvor der pr. definition altid var en skjult korrektivkonto i bankerne som ekstra pengetank til at imødegå uventede tab.

I bagklogskabens klare lys var det ikke hensigtsmæssigt, at Finanstilsynet under ledelse af Henrik Bjerre-Nielsen kort før finanskrisen fik bankerne til at tilbageføre store milliardbeløb til egenkapitalen og i mange tilfælde direkte videre ud til aktionærerne under henvisning til, at nedskrivningerne var skattespekulation. Det skete f.eks. i Roskilde Bank, men det skete også i Sydbank :

»Vi tilbageførte et stort beløb i 2007. Nu går vi så lidt tilbage til et system, som vi havde før i tiden, hvor der var mulighed for at lægge et forsigtigt skøn ned over en bankkunde og så sætte penge af til et fremtidigt tab. Vi har vel en vis sympati for, at man går tilbage til et mere forsigtigt skøn,« siger Karen Frøsig, som dog ikke vil forholde sig til, hvor stor en del af de voldsomt forøgede nedskrivninger, der opstår som følge af systemskiftet:

»Man skal altid passe på med at tale om en opbygning af buffere, for man kan jo ikke være sikker på, at der er en buffer før om flere år. Men jeg vil sige, at vi har ikke samme forventninger om at tabsføre alle de nedskrivninger, der står på denne konto,« siger Karen Frøsig.

Kan føre til lavere egenkapital

At de nye regler rammer pengeinstitutternes regnskaber som en grønthøster bekræftes af kvartalsregnskabet fra Sparekassen Faaborg, der kom i fredags. Det viste et underskud på 66 mio. kr. før skat på grund af nedskrivninger på knap 100 mio. kr., hvoraf halvdelen kan henføres til de nye regler for nedskrivninger.

I Deloitte konstaterer partner og statsautoriseret revisor Jens Ringbæk, at de nye regler vil få stor betydning for landets banker i det kommende år:

»For en række institutter vil det have en Kristian Vie Madsen-beløbsmæssig effekt, som vil være af en ikke ubetydelig størrelse.«

Ifølge Deloitte er de nye regler nemlig ganske vidtrækkende, idet bankerne både får flere nødlidende engagementer og skal nedskrive mere på de engagementer, som bliver nødlidende. De bliver altså ramt dobbelt, men konsekvenserne vil variere meget fra pengeinstitut til pengeinstitut:

»Har man ligget i den optimistiske ende inden for de gamle regler, vil man naturligvis blive ramt hårdere end en bank, der har været mere pessimistisk i sin tilgang,« siger Jens Ringbæk.

Ifølge Finanstilsynets vicedirektør, Kristian Vie Madsen, opstår de forøgede tab, fordi pengeinstitutterne ikke er gode nok til at tage højde for de dårlige lån, der ligger i primært nødlidende ejendomsvirksomheder, for kort fortalt går reglerne ud på, at bankens lån til sådanne skal baseres på den faktiske markedspris på ejendommen - og er sikkerhederne for lånene væk på grund af ejendomsprisfald, skal banken erkende, at udlånet er tabt:

»Det er ikke, fordi vi går tilbage til et meget forsigtigt princip. Vi mener bare, at man skal afstå fra for meget optimisme og i stedet se på, hvad der egentlig er ejendomsvurderingen. Har en ejendom en værdi på syv mio. kr., men lån for ti mio. kr., så er de tre mio. kr. altså tabt.«

Kristian Vie Madsen bekræfter, at bankerne efter årets udgang formentlig vil stå tilbage med en lavere egenkapital. Men det vil betyde mindre i praksis, fordi kravene til bankens pengetank falder tilsvarende:

»Det svarer jo til, at man flytter penge fra den ene spand til den anden, idet man før satte af til tabene i solvensbehovet. Nu skal man reservere tabet, men så bliver kravet til egenkapitalen også lavere.« Det er der imidlertid andre problemer i, mener Poul Kjær, kontorchef i Finansrådet. Det kan nemlig ramme danske bankers kreditværdighed i udlandet:

»Timingen er den værst mulige«

»Det er meget uheldigt, når man sammenligner med udenlandske banker, som ikke er ramt af det her, for det skal man tage højde for i sammenligningen, men jeg tror ikke på, at det sker i praksis. Så det kan ramme danske bankers fundingmuligheder, kreditvurdering og så videre.«

Poul Kjær er meget hård i sin kritik af Finanstilsynets ageren i sagen med henvisning til, at selvsamme Finanstilsyn tvang bankerne til at tilbageføre hensættelserne, da tiderne stadig var gode i 2006 og 2007:

»Timingen for det her er den værst mulige, idet der stadig er økonomisk krise og stigende krav til bankerne, og pilen peger i den forkerte retning.«

Han får opbakning fra direktør Jan Kondrup fra Lokale Pengeinstitutter:

»Tiden er ikke til, at man gennemfører denne stramning før resten af EU. Ellers er vi enige i, at det er udmærket at gå tilbage til de gamle regler.«

Jan Kondrup mener, at bliver reglerne fortolket rigidt af Finanstilsynet, så kan de føre til markant forøgede nedskrivninger i banksektoren.

Aktieanalytiker Mads Thinggaard fra Nykredit Markets, som følger bankerne tæt, henviser til, at en bank som Sydbank også kan have haft et behov for at tage nogle store nedskrivninger:

»Det er jo Sydbanks udfordring at forklare markedet, hvorfor deres nedskrivninger nu kommer op på et niveau, som er meget højt. Desværre kommunikerer de ikke, hvor stor en del af de ventede nedskrivninger for 2012 som skyldes de nye regler, og hvor stor en del der skyldes deres ønske om at genopbygge nedskrivningskontoen. De oplyser heller ikke, hvor meget der skyldes nye ventede tab på udlånet,« siger Mads Thinggaard.

Han er bekymret for, om en eventuel tendens med at tage for høje nedskrivninger går ud over gennemsigtigheden i landets bankregnskaber. Begrebet »skjult egenkapital« i form af nedskrivningsbuffere vil kunne hjælpe bankerne med at udjævne resultaterne, men ændringer i driften vil blive mindre synlige. B