Danske banker risikerer at blive delt i to

EU vil udskille handelsenheden fra den almindelige bankforretning i de største pengeinstitutter, og det kan koste dyrt i de danske banker.

Danske Bank, Nordea og sandsynligvis også Jyske Bank vil, hvis EU forslaget bliver vedtaget, delt op i to. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Et nyt forslag fra EU vil splitte de store banker op for at øge den finansielle stabilitet, men konsekvensen vil være store tab – også for samfundet, advarer bankernes brancheorganisation, Finansrådet, i et internt notat, som Berlingske Business er i besiddelse af.

Hensigten med forslaget er at adskille bankernes handelsaktiviteter fra den almindelige bankforretning for at sikre, at dårligdomme i handelsenhederne ikke kan sprede sig til kerneforretningen og videre til samfundsøkononomien. Vurderingen er, at det vil gælde Danske Bank, Nordea og sandsynligvis også Jyske Bank.

Men forslaget vil netop få konsekvenser for den samfundsøkonomi, som man forsøger at skærme, vurderer Finansrådet.

Reduktionen af bankernes størrelse vil nemlig øge driftsomkostningerne med 11 mia. kroner om året, og det vil gå ud over beskæftigelsen, væksten og realkøkonomien i sin helhed, advarer bankernes brancheorganisation.

»Vi er meget bekymret over forslaget, som efter vores opfattelse vil have flere negative effekter på samfundsøkonomien og kan forringe den finansielle stabilitet,« siger Finansrådets vicedirektør, Louise Mogensen.

Jesper Rangvid, som er professor i finansiering på CBS, og som stod i spidsen for det såkaldte finanskriseudvalg, der kulegravede årsagerne til finanskrisen, mener ikke, at en opsplitning af de største banker ville have kunne forhindre netop den seneste krise.

»Der er gevinster – at man slipper for at noget markedsrelateret kan gå ud over noget realøkonomisk bankdrift, men på den anden side er der også nogle omkostninger, og givet erfaringerne fra krisen og den europæiske bankstruktur vurderer jeg i det her tilfælde, at omkostningerne er større end fordelene,« siger Jesper Rangvid.

Konkret vil en opsplitning presse bankernes udlånsrenter til private og virksomheder op med 0,83 procentpoint, hvilket igen vil udløse en BNP-effekt på 1,25 procentpoint efter ti år, forudser bankerne.

Af notatet fra Finansrådet fremgår det, at en bankopsplitning vil virke uhensigtsmæssigt. Det vil nemlig mindske størrelsen på de enkelte banker, hvilket indebærer tab af stordriftsfordele og flere omkostninger for de enkelte banker, påpeger Louise Mogensen:

»Det vil blive dyrere for bankerne, og det vil også genere, uden at vi kan se, at det fører til en øget finansiel stabilitet. Regningen bliver sendt til både private og erhvervskunder, som vil skulle betale en væsentligt højere rente.«