De danske banker risikerer at gå for vidt i jagten på profit.

Sådan lyder advarslen fra professor i finansiering Jesper Rangvid, som fastslår, at danske banker har været dygtige til at tjene penge.

»Danske banker skal passe på, at de ikke strammer skruen for meget. Bankerne tjener i dag markant mere end på noget andet tidspunkt efter finanskrisen. Selvfølgelig skal banker levere de ­afkast, som investorerne kræver, men man skal også sørge for, at kunderne har forståelse for, hvad der foregår i sektoren. Særligt når bankerne varsler yderligere fyringsrunder, nye gebyrer og mulige negative renter over for ­både erhvervs- og privatkunder,« siger Jesper Rangvid, professor ved Copenhagen Business School (CBS).

Advarslen kommer, efter at Berlingske kan dokumentere, at egenkapitalforrentningen i de seneste år er accelereret kraftigt i de danske banker. Ifølge tal fra Finanstilsynet var egenkapitalforrentningen i de fem største banker i 2015 nået op på 8,5 procent. Til sammenligning lå tallet i 2011 på 1,7 procent. Dermed hører de danske banker til blandt de bedst indtjenende banker i den vestlige verden – resten af de europæiske banker ligger til sammen­ligning med en egenkapitalforrentning på 4,4 procent i 2015. At de danske banker er spurtet fra resten af Europa kan blandt andet til­skrives, at danske banker har haft held til at stramme gebyrskruen over for kunderne,

Samtidig har bankerne skåret i omkostningerne gennem fyringer af tusindvis af med­arbejdere. Med den anden hånd har bankerne udbetalt rekordhøje udbytter til aktionærerne, der er blevet stillet høje afkastkrav i udsigt.

Har bankerne så hævet deres egenkapitalforretning for meget? Det kan man ikke nødvendigvis sige, mener Jesper Rangvid:

»På den ene side er banker private virksomheder, som skal levere det afkast, som investorerne kræver. Men man kan undre sig over, at investorerne forventer afkast på omkring ti procent, når renten samtidig er rekordlav,« ­siger Jesper Rangvid.

Advarsel mod vild afkastjagt

Nationalbankdirektør Lars Rohde har tidligere i år advaret banker mod vilde afkastjagt. Bankernes stræben efter at levere flotte afkast på egenkapitalen kan føre til en mere usund banksektor, argumenterer han.

»De mål, som er fastsat af pengeinstitutterne, forekommer høje, når man tager hensyn til, at statsobligationsrenten er meget tæt på nul. Det kan betyde, at bankerne – for at opnå de høje mål – må forhøje enten deres risici ­eller deres gearing,« sagde Lars Rohde for et par måneder siden.

Jesper Rangvid er enig i, at bankerne bør lægge mere kapital til side i de gode tider.

»Når boligpriserne som nu er høje i København, kan man sige, at det er fornuftigt, at bankerne lægger penge til side, hvis boligpriserne pludselig skulle falde,« siger han.

»Men det bør også pointeres, at bankerne faktisk er ganske velpolstrede,« understreger han.

I samfundets interesse

Hos bankernes organisation Finansrådet afviser man, at bankerne scorer for mange penge på kunderne.

»Det er i samfundets interesse at have banker, som leverer en solid forrentning af egenkapitalen – altså at have banker som tjener penge. Det er det bedste værn mod finansielle kriser. Og det er forkert at sætte lighedstegn mellem indtjening og udbytter. I nogle år ­betaler banker al indtjeningen ud som udbytte, i andre år – som for eksempel når der er gang i udlånet og væksten generelt – bliver pengene i banken,« siger Jakob Legård Jakobsen, økonomisk direktør i Finansrådet.

Stabilt er lig med kedeligt

Lars Krull, der er bankforsker og seniorråd­giver ved Aalborg Universitet, mener dog, at bankernes forrentning af egenkapitalen er blevet for solid i de seneste år. Han argumenterer for, at bankerne ud fra et samfundsperspektiv helst skal være stabile – i hans øjne betyder det, at bankerne bør tjene det samme som en halvkedelig erhvervsobligation, men bedre end en statsobligation.

»Stabilt er lig med kedeligt, og banker skal helst være kedelige. Bankerne påstår, at de gennemfører fratrædelser, fordi de skal give større afkast. Men de leverer jo allerede et godt afkast i europæisk komparativ. Det dokumenterer tallene jo,« siger Lars Krull. Derfor vækker det undren hos bankforskeren, når bankdirektøren i Jyske Bank, Anders Dam, varsler, at negative renter til privatkunder kan komme på tale,

»Det svarer til, at vi går ind på Hotel ­Marriott i København, og så siger de, at det værelse, vi har bestilt til 1.900 kroner, nu i stedet koster 2.000 kroner, fordi det er koldt i dag, så hotellet skal bruge flere penge på varme.«

I Finansrådet afviser man kritikken.

»Banker har brug for tilfredse kunder for at tjene penge. Alt andet er jo uholdbart. Og det ved bankerne godt. Så teorien om, at profit sker på bekostning af god kundeservice og åger­priser, er forkert. Bankers indtjening er i de ­senere år gået i vejret, fordi kredithåndværket er i orden, og der sker ikke store tab. Bankerne er ekstremt omkostningsbevidste, og mange satser samtidig på nye forretningsområder med lav risiko som private banking og kapital­forvaltning,« siger Jakob Legård Jakobsen.