Danske Bank undersøger transaktioner i Estland for op mod 1.000 mia. kr.

Op mod 1.000 mia. kr. i mistænkelige transaktioner kan være fosset gennem Danske Banks afdeling i Estland i perioden fra 2007 til 2015, oplyser flere kilder til den amerikanske erhvervsavis The Wall Street Journal.

Igennem en årrække er Danske Bank blevet brugt til at hvidvaske milliarder igennem deres estiske filial i Tallinn. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged

Danske Banks interne undersøgelse af hvidvaskskandalen gransker transaktioner for op imod 1.000 mia. kr. Det skriver den anerkendte internationale erhvervsavis The Wall Street Journal, som citerer anonyme kilder for oplysningen.

Dermed kan omfanget af Danske Banks hvidvaskskandale vokse til astronomiske højder.

Ifølge The Wall Street Journal er bestyrelsen i Danske Bank blevet præsenteret for, at den interne undersøgelse af hvidvaskskandalen har fundet frem til transaktioner fra udenlandske kunder for omkring 150 mia. dollar – 962 mia. kr. – gennem den estiske filial i perioden fra 2007-2015.

Netop den afdeling er selve epicenteret for hvidvasksagen og utallige suspekte transaktioner, som Berlingske har beskrevet.

Danske Bank ventes inden for få uger at præsentere resultaterne af en storstilet undersøgelse af hvidvaskskandalen, som blev iværksat sidste år i kølvandet på en række afsløringer i Berlingske.

Det er vigtigt at understrege, at alle transaktionerne for 150 mia. dollar ikke nødvendigviser udtryk for hvidvask, men blot er det samlede omfang af transaktionerne gennem afdelingen for udenlandske kunder – de såkaldte non-residents – i den estiske filial fra 2007-2015.

»Bankens efterforskere har ikke slået fast, om alle 150 mia. dollar håndteret af ikke-estiske kunder var mistænkelige,« noterer The Wall Street Journal.

Ikke lille og ubetydelig filial

Jakob Dedenroth Bernhoft, hvidvaskekspert og direktør i Revisorjura.dk, kalder beløbet »absurd stort for så lille et land som Estland«.

Til sammenligning var Estlands samlede bruttonationalprodukt i samme periode – 2007-2015 – ikke meget større; 204 mia. dollar svarende til 1.320 mia. kr.

»Hvor mange af disse penge der har været forbundet med hvidvask, ved vi ikke endnu. Men at Danske Bank finder behov for at undersøge så stort et beløb, viser os, at sagen er langt større, end man hidtil har antaget,« siger han.

»Danske Bank har selv forsøgt at tegne et billede af, at filialen i Estland var lille og ubetydelig, og at man derfor ikke opdagede problemerne. Men faktum er jo nu, at helt absurd store pengebeløb er ført igennem disse konti. Hvordan kan man ikke have vidst det i hovedsædet? Banken og de estiske myndigheder må da have haft systemer, der har overvåget, hvad der foregik på bankens konti?« siger Jakob Dedenroth Bernhoft.

Forleden kunne Financial Times afsløre, at det tilsvarende beløb alene i 2013, hvor overførslerne toppede, var 30 mia. dollar svarende til 192 mia. kr.

»Hvis de bare havde krattet en smule i overfladen, havde de opdaget, at filialen var bundrådden. Jeg er dybt forundret over, at man ikke i banken har bemærket, at så lille en kundegruppe i så lille et land kunne generere så store pengestrømme og indtægter.«

Problemer større end forventet

Bestyrelsesformand Ole Andersen peger i en skritlig kommentar på, at de undersøgelser, som Danske Bank har igangsat, er ved at blive færdiggjort.

»Det er vigtigt, at undersøgelserne bliver helt færdige. Vi forstår fuldt ud interessen for sagen, og vi er stærkt optaget af at offentliggøre konklusionerne af undersøgelserne. Enhver konklusion skal baseres på bekræftede fakta frem for enkeltstående oplysninger, der er taget ud af sammenhæng. Men som vi tidligere har oplyst, står det klart, at problemerne relateret til porteføljen er større, end vi tidligere har forventet. Vi tager sagen meget alvorligt og ønsker at komme til bunds i den. Vi forventer, at undersøgelserne er færdige i nærmeste fremtid, og vi vil offentliggøre konklusionerne, så snart undersøgelserne er færdige,« siger Ole Andersen.

Væsentligt for bødestørrelse

Det samlede omfang af hvidvask i Danske Bank Estland kan vise sig at være særdeles væsentligt, hvis banken ender med at få en bøde fra myndighederne. Ofte beregnes bøder til banker i hvidvasksager nemlig ud fra, hvor store beløb der er hvidvasket.

Ifølge The Wall Street Journal efterforsker de britiske myndigheder dog ikke sagen. Tidligere har de amerikanske myndigheder fortalt Berlingske, at de følger sagen nøje.

I kølvandet på The Wall Street Journals artikel udsendte Bagmandspolitiet (SØIK) fredag eftermiddag et tweet om sagen:

»Vores egen efterforskning mod Danske Bank er i fuld gang, og jeg kan bare sige, at det længe har stået klart, at der er tale om en særdeles alvorlig sag. Det er dog for tidligt at konkludere, hvad der er mulige strafbare handlinger,« siger statsadvokat Morten Niels Jakobsen i tweetet.

Banker i Tyrkiet og Letland

The Wall Street Journal kan også rapportere, at Danske Banks undersøgelse foreløbigt har fastslået, at pengestrømmene ud af Danske Bank Estland primært gik videre til banker i Hongkong, Tyrkiet, Letland, Storbritannien og andre lande.

»Det er dybt alvorligt og skammeligt, og der er ingen, der skal være et sekund i tvivl om, at både den danske regering og de danske myndigheder tager det ekstremt seriøst,« skriver erhvervsminister Rasmus Jarlov (K) om oplysningerne fra The Wall Street Journal i et opslag på Facebook.

»Det er både en meget alvorlig forbrydelse, som vi tager stor afstand til, og skadeligt for den danske finanssektor,« tilføjer han.

Jeppe Kofod (S), Europa-Parlamentets ordfører for finansiel kriminalitet, kræver, at Danske Bank fremlægger undersøgelsen snarest.

»Deres trækken i langdrag er dybt skadelig, ikke bare for deres eget renommé, men i stigende grad også for Danmarks anseelse. Det er direkte skammeligt, at de fortsat kan få lov til at gå og putte med de her dybt foruroligende oplysninger, som så serveres for offentligheden drypvist,« siger han.

Aktiemarkedet reagerede prompte på de nye oplysninger i The Wall Street Journal, og fredag eftermiddag handledes aktierne i Danske Bank knap seks procent lavere på børsen i København.

Konservativt skøn

Fra 2007 til 2015 havde afdelingen for udenlandske kunder (non-residents) 3.000 kunder fra primært Rusland og andre tidligere sovjetrepublikker, som Danske Bank selv gransker i den omfattende undersøgelse af problemerne i banken. Det er altså disse 3.000 kunder, der ifølge oplysningerne fra The Wall Street Journal har overført 962 mia. kr. gennem banken fra 2007-2015.

Hidtil har Berlingske dokumenteret, at en række af disse kunder førte mindst 53 mia. kr. gennem filialen i dybt suspekte transaktioner. Blandt andet brugte regimet i Aserbajdsjan fire konti i banken til at overføre store summer til blandt andet skattely og europæiske politikere, mens den russiske efterretningstjeneste FSB og Putin-familien angiveligt også brugte banken.

De 53 mia. kr. er beregnet på grundlag af Berlingskes analyser af kontoudtog fra 218 ud af de 3.000 kunder i non-residents-afdelingen. Det er derfor, at der lige nu er stor forskel på estimaterne for omfanget af sagen, og det reelle omfang af dybt suspekte transaktioner kan være meget større, når samtlige 3.000 kunder bliver gransket.

Berlingskes estimater for omfanget af mistænkelige transaktioner er konservative og bygger alene på det samlede omfang af pengestrømmene ud af banken.

Store dele af pengestrømmene gennem de konti hos udenlandske kunder i bankens estiske filial, som Berlingske har haft adgang til, rummer også meget store transaktioner på kryds og tværs internt i Danske Bank, inden pengene endegyldigt forlader banken.