Danske Bank slap billigt i skat

Nordea betalte sidste år flere gange så meget i selskabsskat, som ærkekonkurrenten Danske Bank gjorde - det fremgår af Skats nu offentliggjorte lister.

Foto: Thomas Lekfeldt
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det kan godt være, at Danske Bank er større end Nordea i Danmark - men når det kommer til skattebetalingerne, så er situationen omvendt. Det fremgår af Skats nye site, hvor man kan søge virksomhedernes skattebetalinger frem.

Mens Nordea i 2011 lagde 1.250 millioner kroner i statskassen i form af selskabsskat, så slap Danske Bank med en skattebetaling på 315 millioner kroner. Og det altså ud af skattepligtige indkomster på 6,5 og 8 milliarder kroner for henholdsvis Nordea og Danske Bank.

Dermed er der vendt op og ned på magtbalancen - når man altså kigger på selskabsskatten.

Det er dog tvivlsomt, hvor meget man skal lægge i forskellen mellem bankernes skattebetalinger. Man kan nemlig ikke tolke noget om en virksomheds gennemsnitlige skattebetaling ud fra de tal, som Skat har offentliggjort.

Virksomheder - og deriblandt banker - har flere muligheder for at skyde skattebetalinger til andre år, hvis det er en fordel for virksomheden. Derudover vil den samlede skatteregning være påvirket af eksempelvis virksomhedens investeringstempo.

Det er også årsagen til, at flere eksperter og organisationer har været ude og advare imod at lægge for meget i de data, som Skat har valgt at offentliggøre. De giver nemlig ikke det fulde billede, lyder kritikken.