Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Både den svenske bankkollega Nordea og danske Jyske Bank er blevet anklaget for at benytte offshore-selskaber - en betegnelse for selskaber, der udelukkende driver forretning uden for det land, hvor det har hjemmebase - til at hjælpe deres kunder til at gemme penge i skattely med.
- Der er ikke noget, der tyder på, at Danske Bank er involveret i denne sag. Vi har en fast politik om ikke at medvirke i skatteunddragelse, og vi tilbyder ikke selskabsoprettelse eller administration af selskaber, siger Danske Banks chefjurist, Flemming Pristed, til Ritzau Finans.
Panama-papirerne omfatter imidlertid omkring 11,5 mio. dokumenter, som indtil videre blot er blevet lækket til en række udvalgte medier. I Danmark er det DR og Politiken, som har fået mulighed for at grave i dem.
Dermed har Danske Bank ikke selv haft mulighed for at undersøge dokumenterne. Dokumenterne ventes at blive offentliggjort til den brede offentlighed i starten i maj.