Danske Bank overvejer at sælge hovedsædet

En del af Danske Banks hovedsæde er allerede sat til salg efter nedskæringer.

Danske Banks hovedsæde ved Kgs. Nytorv ligger i virkeligheden på flere adresser i området og omfatter over 47.000 kvadratmeter. Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Henriksen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Danske Banks topchef, Eivind Kolding, overvejer at sælge bankens hovedkontor fra som en del af bankens spare- og strategiplan, der bliver fremlagt i fjerde kvartal, erfarer Morgenavisen Jyllands-Posten.

Pressechefen i banken, Kenni Leth, siger, at banken løbende overvejer at flytte ud af lokalerne i hjertet af København.

- Vi arbejder hele tiden på at drive Danske Bank så effektivt som muligt. Derfor overvejer vi løbende vores fysiske lokaliteter, herunder såvel hovedsæde som vores andre større faciliteter i Storkøbenhavn, siger Kenni Leth til Jyllands-Posten.

Pressechefen tilføjer, at der endnu ikke er truffet beslutninger, men at banken overvejer at samle nogle af dens lokaliteter på færre adresser for at give hovedstadsaktiviteterne mere effektive placeringer.

Hovedkontoret i Holmens Kanal omfatter ejendomme fordelt over flere adresser og udgør 47.500 kvadratmeter.

Derudover har banken lokaler på Østerbro, mens IT-afdelingen ligger i Ejby, Danske Capital og Danica ligger i Lyngby, og flere lokaler ligger i Høje Taastrup.

Danske Bank satte på grund af nedskæringer allerede i sommer 4.459 kvadratmeter i Bremerholm til salg.

Erhvervsmægler DN Erhverv vurderer, at Danske Bank kan sælge hele hovedkontoret tomt til en investor for 750 millioner kroner, mens prisen vil blive 1,1 milliarder kroner, hvis banken selv bliver lejer i ejendommen.