12,9 milliarder kroner.
Så mange penge tjente Danske Bank i 2021 efter skat.
Det er næsten tre gange så meget som i 2020, hvor banken tjente 4,6 milliarder kroner. Og så er det også et resultat, der sikrer, at banken leverer, som den havde lovet. Men Danske Bank må fortsat se langt efter nordiske konkurrenter.
Forventningerne til 2021 var, at banken skulle nå et resultat, der lå over 12 milliarder kroner. På trods af den melding havde analytikerne dog ikke ventet, at Danske Bank ville ramme så tæt på 13 milliarder. I hvert fald var det gennemsnitlige estimat fra analytikerne indhentet af banken før regnskabet, at resultatet ville lyde på 12,7 milliarder kroner.
»Gennem 2021 har vores ekspertrådgivning, digitale tjenester og bæredygtige produkter resulteret i god kundeaktivitet. Til gengæld fortsatte vores forretning med at udvikle sig positivt med de samlede indtægter, der steg med 4 procent, og vores tiltag for at blive en mere effektiv bank resulterede i, at omkostningerne faldt med 4 procent,« udtaler direktøren Carsten Egeriis i regnskabsmeddelelsen.
De samlede indtægter landede på 42,6 milliarder kroner, hvilket særligt skyldes, at bankens nettogebyrindtægter steg pænt. Omvendt var der en lille pil ned på nettorenteindtægterne, som er det vigtigste indtjeningsben i en bank.
Og så er det lykkedes banken at nedbringe sine omkostninger til 25,6 milliarder kroner.
Årsregnskabet for 2021 er Carsten Egeriis' første i titel af administrerende direktør for Danske Bank, efter Vogelzang valgte at træde tilbage i april sidste år.
De seneste måneder er Danske Bank-topchefen så småt begyndt at sætte sine egne spor i banken. I begyndelsen af januar blev to nye ansigter udnævnt til Danske Banks direktion.
45-årige Christian Bornfeld er blevet hentet ind fra ABN Amro og skal være chef for alle privatkunderne, mens 50-årige Johanna Nordberg overtager ansvaret for alle små og mellemstore erhvervskunder. Hun har været i banken siden 2010.
Egeriis rokerede allerede i november sidste år om i direktionen, da den tidligere compliance-chef Philippe Vollot blev udnævnt til Chief Administrative Officer med det øverste ansvar for compliance, men også forebyggelse af økonomisk kriminalitet og håndtering af risiko.
Måtte justere mål
Derudover blev Carsten Egeriis også topchefen, der måtte erkende, at banken ikke når i mål med en egenkapitalforrentning på mellem ni og ti procent i 2023, som ellers var en essentiel del af den tidligere topchef Chris Vogelzangs 2023-plan for banken.
I forbindelse med regnskabet for bankens tredje kvartal lød det fra Egeriis, at banken fortsat ønsker at komme i hus med den oprindelige målsætning, men lige for 2023 lyder ambitionen dog på en egenkapitalforrentning på 8,5-9 procent. Det på trods af, at Egeriis så sent som ved andets kvartalsregnskab fortsat mente, at den oprindelige målsætning var realistisk at nå.
Der er dog et stykke vej endnu, før Egeriis opnår en egenkapitalforrentning for banken på mellem 8,5 og 9 procent.
I 2021 forrenter banken sin egenkapital med 7,6 procent. Det er dog et rigtig godt stykke over 2020-tallet, hvor det lød på 2,6 procent.
Selvom Carsten Egeriis holder fast i den nye målsætning for 2023, er det fortsat en egenkapitalforretning, der ligger meget langt fra, hvad andre store nordiske banker præsterer.
Et årsregnskab fra Nordens største bank, Nordea, viser, at banken i 2021 leverede en egenkapitalforrentning over 10 procent, mens eksempelvis Swedbank havde en egenkapitalforrentning på 12 procent i 2021.
Forventninger til 2022
Med regnskabet for 2021 præsenterer Danske Bank også sine forventninger for dette år.
Banken ønsker at levere et resultat på mellem 13 og 15 milliarder kroner. Det er et stykke over, hvad analytikerne har forventet.
Aktionærerne kan ud over stigende indtjening også se frem til at modtage udbytte fra banken. Danske Bank har planer om at udbetale samlet 7,5 kroner per aktie for 2021, hvilket svarer til 50 procent af nettoresultatet for året.
Banken vil foreslå bestyrelsen, at der umiddelbart først udbetales to kroner per aktie, hvorefter de resterende 5,5 kroner vil blive udloddet af tre omgange henover 2022.
Det skyldes, at Danske Bank gerne vil sikre sig, at man udlodder udbytte i tråd med udbyttepolitikken, »samtidig med at vi sikrer en forsigtig kapitalforvaltning med en høj grad af fleksibilitet i lyset af Estland-spørgsmålet, hvor vi fortsat ikke er i stand til at estimere et potentielt resultat eller timing,« skriver Danske Bank i regnskabsmeddelelsen.
Det tolker Per Hansen, investeringsøkonom i Nordnet, således:
»Når Danske Bank skubber udbyttebetalingerne skyldes det givetvis ikke mindst, at de vil reserve den nødvendige kapital til en eventuel økonomisk amerikansk sanktion, hvis den måtte komme i 2022.«
Hvidvask
Netop hvidvask har også præget historien om Danske Bank de seneste knap fem års tid, siden Berlingske kunne afsløre omfattende hvidvask i bankens estiske filial i perioden 2007 til 2015.
Det intense fokus på at rydde op efter skandalen i Estland og på at forbedre sig, har også sat sit aftryk på omkostningerne i Danske Bank.
Børsen kunne onsdag berette, at Danmarks største bank fra 2017 til og med 2020 har brugt ti milliarder kroner på at bekæmpe hvidvask. Banken regner desuden med at bruge yderligere ti milliarder kroner på at bekæmpe hvidvask og økonomisk kriminalitet frem mod 2025.
»Vi har nu flere end 3.000 dygtige medarbejdere koncentreret om bekæmpelse af økonomisk kriminalitet, og herudover bygger vi maskinlæring og kunstig intelligens ind i vores programmer. Udover at gøre os mere effektive styrker teknologien kundeoplevelsen og vores bekæmpelse af økonomisk kriminalitet,« sagde Philippe Vollot, som har ansvaret for hvidvaskbekæmpelse i Danmark Bank, til Børsen onsdag.
For 2021 lyder de samlede omkostninger som skrevet på 25,2 milliarder kroner. Det betyder, at omkostningsprocenten – forholdet mellem omkostninger og indtægter – falder fra 66 til 60 i forhold til 2020.
Ifølge Per Hansen er det »stadig langt over, hvor den bør ligge og milevidt fra konkurrenternes«. Eksempelvis præsterer Nordea i 2021 en omkostningsprocent på 47.
»Der er meget arbejde at gøre endnu; ikke mindst med profitabiliteten. Omkostningerne skal ned og indtægterne op. Danske Bank har cementeret sig som den klart mindst profitable skandinaviske storbank, og det kommer de kommende år ikke til at ændre på,« udtaler Per Hansen i en kort meddelelse.
