Danske Bank klar til at kradse penge ind fra irsk minister

Den irske minister for små virksomheder, John Perry, er kommet i fedtefadet, efter at han i sidste uge tabte en sag imod Danske Bank, der betyder, at han og konen skal tilbagebetale et misligholdt lån på 2,47 mio. euro (18,5 mio. kr.).

Foto: Brian Bergmann. Danske Bank er angiveligt i fuld gang med at sælge den irske minister for små virksomheder, John Perrys, ejendomme. 
Læs mere
Fold sammen
Nu ser det ud til, at Danske Bank allerede er gået i gang med at søge købere til en række af John Perrys ejendomme, som ministeren i sin tid stillede sikkerhed i.

Ifølge Irish Times har banken indsat en bobestyrer, som er i fuld gang med at ansætte ejendomsmæglere og få foretaget vurderinger af de forskellige aktiver, så Danske Bank kan få kradset sine penge ind.

Angiveligt er der tale om to ejendomme, hvor der drives butik og restaurant. Desuden to større arealer, der blandt andet bliver benyttet til skovbrug.

Irish Times skriver, at historien om det misligholdte lån potentielt kan koste John Perry sin ministerpost.

/ritzau/FINANS