Danske Bank har nedlagt 43 job i Danmark

43 medarbejdere i Group Service i Danske Bank blev mandag fyret, skriver Finansforbundets blad Finans.

Danske Bank Fold sammen
Læs mere
Foto: Kasper Palsnov

Danske Bank meldte sidste efterår ud, at der skulle flyttes opgaver svarende til 300 fuldtidsstillinger til den nyetablerede filial i Group Services i Litauen inden udgangen af 2013 og det er det, der mandag koster 43 job.

Finansforbundet tager kraftigt afstand fra Danske Banks beslutning om at flytte arbejdspladser ud af Danmark.

- Det er både trist og uforståeligt, at Danske Bank vælger at udflage danske job. Det bør også for danske banker være en værdi at skabe og fastholde arbejdspladser i Danmark, siger Finansforbundets formand Kent Petersen til Nyhedsbrevet Finans.