En telefonsamtale mellem to danske bankfolk er det mest interessante, der er kommet ud af en af de mest opsigtsvækkende undersøgelser af den danske banksektor i flere år – Finanstilsynets rapport om den såkaldte CIBOR-rente, der skal afklare om danske banker fuskede med deres rentesatser for at optimere egen indtjening på bekostning af kunderne.

I telefonsamtalen er den ene person en dealer i en bank, og den anden indberetter bankernes fælles CIBOR-rente, der skal være troværdighed omkring, fordi den bruges som referencerente for lån for hundredvis af milliarder kroner.

Samtalen fik Finanstilsynets folk til at spidse ører, da de gennemlyttede båndede samtaler for at afdække, om en eller flere danske banker havde aftalt at fuske med den omdiskuterede rente – som man så det ske i Storbritannien med store bøder til følge.

Samtalen fandt sted 11. maj 2009, da Nationalbanken sænkede sine toneangivende renter – og samtalen viser »efter Finanstilsynets opfattelse en implicit forståelse af fordelen ved en høj CIBOR-rente for de to implicerede institutter«. Samtalens mest opsigtsvækkende citat er:

»Ej, altså. Vi har jo alle sammen vores tanker omkring det, og der er jo ikke nogen, der går ud og skriger stort op omkring det. Man går vel omkring den varme grød, og så håber man på, at man kan få dysset ned hver gang, der er optræk til et eller andet. Læg låg på en gang mere, og så lad der gå seks måneder, inden det kommer op igen. Det er vel det, man gør. Herre gud. Jeg kan jo godt bruge pengene. Det kan I jo også,« fremgår det af rapporten, der når frem til, at der ikke rejses tiltale for fusk over for bankerne.

Alligevel påpeger Finanstilsynet, der har valgt at anonymisere de enkelte banker og bankfolk, at navnlig én bank bar sig mistænkeligt ad og indberettede en usædvanlig CIBOR-rente. Det var sammenfaldende med, at instituttet var højt eksponeret over for netop den tre-måneders CIBOR-rente.

Over for Berlingske Business erkender Danske Banks direktør i Danske Markets, Jens Peter Neergaard, at man var den bank, der lå højt:

»Som det også blev kommunikeret dengang, er det rigtigt, at Danske Bank i en periode lå højere end gennemsnittet. Det er et udtryk for vores forventninger til den fremtidige renteudvikling i kombination med Nationalbankens renteforhøjelse, den generelle markedssituation, usikkerheden bankerne imellem og den høje volatilitet. Der var forskellige skøn på, hvad renten skulle ligge på.« Kan du afvise, at Danske Bank var en af de banker, der deltog i telefonsamtalen?

»Nej, det kan jeg hverken afvise eller bekræfte,« forklarer Jens Peter Neergaard, som er tilfreds med, at Finanstilsynet er nået frem til, at »der ikke er sket nogen koordinering eller manipulation af CIBOR-fastsættelsen«.

Det kan dog ikke entydigt afvises, at manipulation af CIBOR-renten kan have fundet sted, fordi samtaler mellem de involverede medarbejdere kan være foregået udendørs udenom e-mail, chatbeskeder og telefonsamtaler, oplyses det af Finanstilsynet.

Alligevel hælder Finanstilsynets direktør, Ulrik Nødgaard, til, at bevismaterialet ikke er nok til at føre en sag:

»Det var da ikke en specielt køn samtale, men vi synes ikke, at der i lyset af det fintmaskede net, vi har kastet ud over sektoren, er grundlag for politianmeldelser. Den samtale, der er gengivet, er den, der kommer tættest på at antyde en fælles forståelse omkring, hvordan bankerne var eksponeret, og hvordan CIBOR faldt ud,« forklarer Ulrik Nød-gaard.

Det var i sin tid Nationalbankens folk, der slog alarm over den mystiske rente, som bankerne indberettede. Nationalbanken orienterede på et møde 30. marts 2011 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen om, at en forklaring på spændet mellem CIBOR-renten og CITA-renten kunne være et brud på konkurrencereglerne.

Samtidig trak Nationalbanken sig ud af arbejdet med at beregne og offentliggøre CIBOR-renten, fordi man mente, at renten var for høj. Ulrik Nødgaard forstår udmærket, hvorfor Nationalbanken dengang slog alarm.

»Det kan jeg da sagtens – og der er en pe-riode i 2009 og 2010, hvor det kan være svært at forklare, hvorfor renten lå, som den gjorde. Men omvendt var der også megen turbulens i perioden efter efteråret 2008. Vores undersøgelser viser imidlertid, at der ikke er tegn på, at der er sket bevidst manipulation af renterne.«

Finanstilsynet når dog frem til, at det var muligt for bankerne at fuske med renten. Således beskriver Finanstilsynet, at bankerne havde upræcise forretningsgange om CIBOR-stillelsen.

Desuden havde og har bankernes indberettere af renten tætte organisatoriske relationer til bankernes øvrige dealere. Der manglede også egenkontrol, funktionsadskillelse og revision af området.