Danske Bank-direktør: Lav vækst er den største bekymring

Danske Bank har i årets første tre måneder overgået forventningerne resultatmæssigt. Men samfundsøkonomien giver banken svære vilkår at drive bank i, siger Danske Banks direktør, og hans største bekymring er, om den lave vækst fortsætter.

Foto: Nikolai Linares. Danske Banks adm. direktør, Thomas Borgen, siger, at det er svære forhold at drive bank i, men han glæder sig over robustheden i Danske Banks forretningsmodel.
Læs mere
Fold sammen

Landets største bank, Danske Bank, har i årets første tre måneder lavet et overskud på 4,9 mia. kr. Det var bedre, end analytikere og markedet havde forventet, og derfor stiger Danske Banks aktie omkring middagstid med knap fire procent.

Det betyder dog ikke, at det er nemt at drive bank for tiden. De europæiske centralbanker har sænket renten kraftigt, og det gør det sværere for alle banker, herunder Danske Bank, at tjene penge på at låne penge ud (udlån) samt at have kundernes penge stående i banken (indlån).

I en periode betød det lave renteniveau, at kunderne i stigende omfang omlagde deres boliglån, hvilket gav bankerne en stor indtjening på gebyrer. Men også denne aktivitet er ved at ebbe ud, og dermed er det sværere at drive bank i øjeblikket, erkender Thomas Borgen, adm. direktør i Danske Bank.

»Der er ingen tvivl om, at det er krævende at drive en finansinstitution i lavt eller negativt rentemiljø. Men så gælder det om for os hele tiden at omstille vores forretningsmodel, sådan at den er interessant for alle vores interessenter. Det betyder, at vi løbende må udvikle løsninger og tjenester for vores kunder, og det betyder, at vi løbende må effektivisere vores bank og hele tiden sørge for, at det er en solid og bæredygtig organisation,« siger Thomas Borgen.

Den største bekymring hos Thomas Borgen er, hvis væksten og dermed aktiviteten i samfundet udebliver.

»Det, som jeg naturligvis er mest bekymret for generelt, er, hvis vi forbliver i et lavvækstmiljø over længere tid, og at Norden eller Danmark mister sin konkurrencekraft. Det er vigtigt, at vi som samfund hele tiden sørger for, at vi er konkurrencedygtige,« siger Thomas Borgen.

Han spejder blandt andet til Storbritannien for tiden. Her er det helt store spørgsmål, om Storbritannien vælger at forlade EU-samarbejdet. Bliver det tilfældet, vil det gå hårdt ud over også den danske økonomi, lyder vurderingen fra Danske Bank.

»Vi er afhængige af Europas vækst og ligeså den globale vækst. Nu ser den nogenlunde fornuftig ud. USA ser ud til at holde sig i hvert fald over 2 pct. Asien, specielt Kina, er faldet i vækst, men ser fornuftig ud. Så vi er forsigtige optimister. Men det er klart, at der er ting, som øger risikobilledet. Det ene er, hvis Storbritannien går ud af EU, altså brexit. Det vil have en virkelig negativ virkning på europæisk økonomi og også på dansk økonomi. Det andet er, hvis der bliver uro på de finansielle markeder. Enten på grund af brexit eller uro i de voksende økonomier, som igen kan påvirke økonomien. Så vi har sådan nogle, vi kalder event risks, som vi må håndtere,« siger Thomas Borgen.

En anden ting, der fylder meget i de finansielle institutioner for tiden, er kapitalkravene. Den internationale komité Basel-komiteen har til opgave at lave regler om, hvor mange penge de finansielle institutioner skal holde i pengetanken, så de har noget at stå imod med, såfremt der igen skulle komme så dårlige tider, at bankerne taber en masse penge.

Her kan man især se på bankernes kernekapitalprocent, der viser, hvor meget kapital banken holder i forhold til bankens risici, eksempelvis udlån.

Danske Bank har i øjeblikket en kernekapitalprocent på 15, og det er Thomas Borgen meget tilfreds med.

»Vi har en meget solid kapital, og den ligger faktisk over vores målsætning, som ligger på 13 pct. Men vi har sagt, at på grund af den regulatoriske usikkerhed, så tror vi, at det er klogt at ligge omkring 14 pct. Så vi ligger meget stærkt på det område,« siger Thomas Borgen.

Der er nye og skrappere kapitalkrav på vej fra Basel-komiteen. Endnu er der dog ingen, der ved, hvor skrappe kravene bliver. Det er netop med henvisning til de kommende kapitalkrav, at realkreditkoncernen Nykredit for nyligt har udmeldt, at koncernen vil børsnoteres for at hente kapital, samt at priserne bliver sat op, så koncernen øger indtjeningen.

Thomas Borgen siger som sagt, at Danske Banks kapitalforhold er stærke, og han vil endnu ikke kommentere yderligere på de kommende kapitalkrav, før der er mere klarhed om omfanget.

»Når det gælder usikkerheden på det regulatoriske, så ved jeg ikke mere, end du ved, for vi sidder med den samme information, som kommer fra Basel-komiteen. Men det er klart, at vi er i dialog med forskellige myndigheder, og vi ser på forskellige undersøgelser af, hvilken indvirkning det vil få. Og så må vi se, hvor det ender,« siger Thomas Borgen.

Udover at Nykredit-koncernens datterselskab, Totalkredit, har annonceret prisstigninger, har også Nordeas driftsdirektør Torsten Hagen Jørgensen sagt, at han ser »prisændringer på det danske realkredit som et spørgsmål om timing«, og at »det er et vindue, som vi vil forsøge at udnytte så hurtigt som muligt« i Nordeas realkreditselskab, Nordea Kredit.

Danske Bank-koncernen ejer realkreditinstituttet Realkredit Danmark, men Danske Bank-topchefen vil ikke sige noget om, hvorvidt der er prisstigninger på vej til deres kunder.

»Vi hverken kan eller vil kommentere på fremtidig prissætning. Vi vil fastholde en position, som er meget konkurrencedygtig,« siger Thomas Borgen.