Danske Bank bliver tilgivet før vampyrkænguruen – det bliver ikke mere provinsielt

Danske Bank gik bodsgang efter hvidvasksagen, og nu følger australske Macquarie trop efter udbytteskandalen. For objektivitetens skyld kan man forsøge sig med antagelsen, at Danske Bank og Macquarie er skyldige i lige store synder. Alligevel er der kun én konklusion, nemlig at Danske Bank bliver tilgivet længe før vampyrkænguruen. Det er lidt provinsielt.

Thomas Bernt

Vi beklager. Vi undskylder. Vi fortryder.

Har vi ikke hørt den sang før?

Jo, lidt for mange gange, og ikke mindst fra Danske Bank efter hvidvaskskandalen. Man så kom dagen, hvor TDC-ejeren, den australske investeringsbank Macquarie – i folkemunde kendt som »den australske vampyrkænguru« – gik bodsgang i Danmark for sin rolle i sagen om svindel med udbytteskat. Det skete i et interview i Berlingske og på årsmødet i DVCA, kapitalfondenes, venturekapitalisternes og de danske business angels' brancheforening, i Nyborg.

Selvfølgelig bliver undskyldningen fra Macquaries europæsiske topchef, Paul Plewman, mødt med skuldertræk. Sådan skal det være alene af den grund, at det er svært at kontrollere, om en finansgigant med 16.000 ansatte på den anden side af jordkloden faktisk mener det, den siger.

Det er imidlertid ikke sagens kerne. Spørgsmålet er, hvordan det er lykkedes for Macquarie i den danske offentlighed at blive selve symbolet for den europæiske udbytteskandale og lænsningen af de europæiske statskasser for 410 milliarder kroner.

En undersøgelse fra Voxmeter, som erhvervsmediet Finans bragte i september, sender Danske Banks og Nordeas image helt i bund blandt de 20 største danske banker. Havde man smidt Macquarie ind i undersøgelsen, kan man formode, at Macqaurie ville have overtaget dumpepladsen.

Vi kender Macquaries synder. Den ene er, at de som en af 100 internationale banker finansierede dividend arbitrage – altså finansieringen af det, som DR-journalisterne Niels Fastrup og Thomas Svaneborg i deres bog kalder det »Det store skatterøveri«. Den anden store synd er deres skattepolitik og altså eksempelvis konkret den uafsluttede skattetvist om udbytte- og renteskatter, mens Macquarie ejede Lufthavnen. Den tredje synd – i manges øje – er, at Macquarie har ejet og ejer kritisk dansk infrastruktur, men det er selvsagt ikke strafbart.

Macquarie har ikke været mistænkt for selv direkte at deltage i dividend arbitrage eller for at have medvirket til den særlige danske udbytteskandale, hvor 12,7 milliarder kroner blev franarret statskassen.

Heri ligger ikke et forsvar for Macquarie, som må stå og står til ansvar for deres konkrete handlinger. Men den store vrede mod Macquarie ligner unægteligt en dansk specialitet. Andre udenlandske virksomheder har fået en lignende hård medfart:

En politisk beslutning om at sælge en andel af Dong for at rejse penge til selskabets udvikling, endte ikke som en dårlig sag for de politikere, som havde truffet beslutningen, men som en dårlig sag for køberen, Goldman Sachs.

Hollandske Bios måtte efter at have overtaget ambulancedriften i Syddanmark fra Falck også igennem alle tiders vridemaskine. I dag er Bios blevet delvis rehabiliteret på grund af Falck-skandaler, men kører ikke længere ambulancer i Region Syddanmark.

IT-giganten Apple, som af blandt andre tidligere handelsminister Nick Hækkerup (S) og senere handelsminister Pia Olsen Dyhr (SF) blev lokket til Danmark med skatterabatter, fik samme medfart. »Apple og Facebooks datacentre øger kulforbrug,« lød en af overskrifterne i 2017. Aben landede hos selskaberne, ikke politikerne.

For objektivitetens skyld kan man så forsøge sig med antagelsen, at Danske Bank og Macquarie er skyldige i lige store synder. Alligevel er der kun én konklusion, nemlig at Danske Bank bliver tilgivet længe før vampyrkænguruen. Det er lidt provinsielt.

Her er tre ting, som jeg holder øje med i næste uge

1) Finanslov – nu er den officielt sent på den

Selvfølgelig får Danmark en finanslov, men som nævnt her i de seneste par uger viser en fin lille opgørelse fra Altinget, at finansloven har været på plads før 15. november i ti af de seneste 15 år. Sidste uge viser, at statsminister Mette Frederiksen (S) og klimaminister Dan Jørgensen (S) storflirter med erhvervslivet og oppositionsleder Jakob Ellemann-Jensen (V), så selvfølgelig skal især SF og Enhedslisten slå sig i tøjret og sælge sig dyrt. Hvor er det egentlig banalt.

2) 3.800 mia. kr. holder årsmøde – hvem skal tegne butikken?

Pensions- og forsikringsbranchen holder årsmøde torsdag. Sjovt nok er brancheforeningen Forsikring og Pension stadig langt mindre kendt i offentligheden end FinansDanmark eller DI, selv om de tilsammen sidder på et pengebjerg på 3.800 mia. kr. Og det bliver spændende på torsdag. Søren Boe Mortensen røg som formand for Forsikring & Pension, da han blev fyret som adm. direktør for Alm. Brand. Nu skal foreningen have ny formand. De navne, som foreløbigt florerer, er PFAs Allan Polack, Laila Mortensen fra Industriens Pension eller klimapartneren Torben Möger Pedersen fra PensionDanmark. Det er faktisk mere spændende, end det lyder.

3) Økonomien – seneste bud på stemningen i virksomhederne

Regnskabssæsonen fortsætter i et lidt lavere gear med William Demant (mandag), NKT (torsdag) og lidt grøn omstilling fra Rockwool (fredag). Jeg holder især øje med tallene for global erhvervstillid fredag, for der er fortsat usikkerhed om retningen i global – og dansk – økonomi.