Danske Bank barsler med hemmeligt Projekt X

Landets største pengeinstitut manifesterer nu for alvor, at førertrøjen ikke kun er til låns. Nye eksterne medarbejdere arbejder intenst med et nyt stort projekt, som skal styrke Danske Bank i kapløbet mod nye konkurrenter, fortæller Danske Bank-direktør Tonny Thierry Andersen.

Danske Banks direktør Tonny Thierry Andersen står i spidsen for en arbejdsgruppe, som skal sikre, at banken også i fremtiden har den gule førertrøje – både teknologisk og produktmæssigt. Fold sammen
Læs mere

Hvad, der i disse måneder foregår i en nedlagt filial, er dybt fortroligt. Men sikkert er det, at tre nye medarbejdere er hentet til Danske Bank-koncernen og er trådt direkte ind i bestyrelsen for at arbejde på det, som banken kalder for »Projekt X«.

De tre vise mænd sidder i et kreativt lokale separat fra den normale bankforretning, har egne trecifrede millionbudgetter til udvikling af IT og markedsføring og kan træffe hurtige beslutninger uden om den øvrige bestyrelse. Deres hovedopgave er at få bragt entreprenørskab ind i banken for på den måde at revolutionere bankens IT-løsninger, som det i sin tid lykkedes med Danske Banks megasucces på mobilbetalingsområdet, MobilePay.

»Jeg har store forventninger til vores Projekt X, som jeg er sikker på, at kunderne vil tage til sig ud fra de tilbagemeldinger, vi får. Det vil ligesom MobilePay gøre dagligdagen mere enkel for kunderne i forhold til det, de måske i dag bruger som betalingsmiddel,« siger Tonny Thierry Andersen, der ud over at være bankdirektør i Danske Bank også er formand for bankernes organisation, Finansrådet.

Den nye trio, der skal gøre projektet flyvefærdigt, er Carsten Jarfelt, direktør i ICT og grundlægger af #MAKERdisrupt med arbejdsgang i Silicon Valley, Lars Monrad Gylling, som er tidligere topchef i KMD, samt Mogens Elsberg, der er topchef hos e-conomic.

Hvis banken ikke gør noget, er Danske Bank-ledelsen helt overbevist om, at de taber til konkurrenterne. Frygten er ganske enkelt, at nye aktører som Google og Facebook vil træde ind på det danske bankmarked og overtage den klassiske bankforretning.

»For at vinde det endelig slag er vi nødt til at være så tæt på kunderne, at vi næsten kan høre græsset gro. Vi skal kunne forstå deres behov, og hvor de er på vej hen. Derfor er det helt afgørende for os at have de rigtige profiler og dedikere de rigtige midler, så medarbejderne kan foretage den udvikling, der skal til,« understreger han.

Organisation revet fri

På egen krop har Tonny Thierry Andersen mærket, hvad det vil sige at være først med nye digitale løsninger. Da Danske Bank lancerede MobilePay i maj 2013, blev der den første måned overført beløb for ni millioner kroner, og drømmen var at nå op på 500.000 brugere.

De seneste tal viser i dag, at banken har over 1,8 millioner MobilePay-brugere og med lidt held kan komme over én milliard overførte kroner i december. Den store succes bekræftes blot af, at MobilePay netop er kåret som årets ord anno 2014.

»Jeg er ydmyg overfor, at danskerne har valgt MobilePay, for det har givet os en vigtig førerposition. Men vi er nødt til at tænke, som om vi har den til låns, og at vi hele tiden skal være på dupperne, for det er både vores nationale og internationale konkurrenter. Om noget skal vi nu sætte tempoet op og øge funktionaliteten fremadrettet,« siger han.

Det er derfor ikke kun Projekt X, der er sat store beløb af til. Også på mobilområdet bliver der yderligere investeret et treciftet millionbeløb.

»Vi skal sikre, at forandringshastigheden i banken ikke sinkes af bureaukratiske mure. Derfor har vi revet MobilePay-organisationen helt fri fra bankens normale organisation. Den refererer nu direkte til en lille intern bestyrelse bestående af flere direktionsmedlemmer. Det gør den meget mere agil og beslutningsdygtig. Samtidig tiltrækker vi medarbejdere til denne organisation, der i deres DNA tænker kunderettet, kreativt og med fokus på hastig implementering,« siger han.

Banker er ikke største konkurrenter. Nordea-direktør Peter Lybecker sagde for nylig i et interview med Berlingske, at de eksisterende konkurrenter stadig står øverst på hans trusselsbillede.

Alligevel mener Tonny Thierry Andersen ikke, at han selv overvurderer truslerne udefra.

»Jeg tror, at det er helt rigtigt på den korte bane, at den største konkurrence kommer fra de eksisterende banker. Men når man kigger på historiens vingesus i andre brancher, står det helt klart for mig, at internationale kræfter vil transformere banksektoren, og derfor anser jeg dem for at være vores største konkurrenter. Det kan godt være, at det ikke sker om to år, men om fem eller 12 år. Uanset hvad, er du som bank allerede nu nødt til at gøre dig klar, for du skal både have din organisation og dine kunder med på rejsen, og det gør man ikke bare på 30 dage,« sagde han.

Men er vi ikke begyndt at se nogle af disse kræfter trække sig lidt tilbage?
»Det er rigtigt, at Apple ikke kommer til Danmark som det første marked. De skal først have fat på det amerikanske marked, men som eksempel har Apple indgået et samarbejde med Alibaba i Kina. På et tidspunkt må man antage, at de også kommer til Danmark. Det giver os selvfølgelig lidt tid som lille land, men jeg tror bestemt ikke, at man skal bruge det som en sovepude.«

Nødvendigt med nye partnere

For at kunne agere som en avanceret iværksættervirksomhed er man ifølge Tonny Thier­ry Andersen nødt til at have alle antenner ude og vide, hvad der foregår i hele verden. Senest har Danske Bank sendt et hold til Asien for at besøge alt fra televirksomheder til ingeniørfirmaer for at forstå, hvad der sker inden for andre områder. Det førte ti konkrete ideer med sig, som Danske Bank nu vil benytte sig af.

»Vi skal konstant interessere os for nye teknologiske og kommercielle gennembrud, så nye konkurrenter ikke pludselig kortslutter vores model. Det afgørende for os er, at vi både skal lykkes med at gøre det nemt og enkelt for kunden, samtidig med at vi også skaber en bank, som kan stå i fremtidens konkurrence,« siger han.

Selv om de danske banker sandsynligvis har nogle år at opruste sig i, før de internationale konkurrenter for alvor kommer til landet, fastslår Tonny Thierry Andersen, at Danske Bank skal indgå partnerskaber for at kunne konkurrere om kap med tiden.

»Ingen virksomhed på hele kloden kan innovere hurtigt nok alene på dette område. Det betyder også, at når vi skal bruge en ny IT-løsning, kan det være, at vi selv udvikler den, men det kan også være, at vi tilkøber den.«

Derfor har Danske Bank blandt andet indgået samarbejde med Dansk Supermarked om en snarlig betalingsløsning til kassen samt lanceret en kommunal betalingsløsning med KMD.

»Og der er mange andre partnerprojekter på vej. Det er en ny og spændende måde at arbejde på for os som bank.«

Fra produkt til livsbeslutning

De mange partnerskaber er samtidig en markering af, at fremtidens bank bliver en helt anden, end vi kender den i dag. Hvor banken tidligere har været en virksomhed, der tilbød en række kerneprodukter, skal den i fremtiden have en mere rådgivende rolle, når der træffes store beslutninger i kundernes liv.

»Det giver ærligt talt bedre mening. For dybest set bliver en kunde ikke særlig opstemt over at tale om bolig- eller billån, men det vigtige er at have en god kundehåndtering, så kunden får en rådgivning baseret på, hvad der er bedst for kunden og ikke nødvendigvis, hvad banken tilbyder som det bedste.«

Det lyder ikke til at være en lige så god forretning?
»Vi ville ikke sætte et stort beløb af, hvis vi ikke troede, at det kunne løfte kundetilfredsheden, og at det også kunne blive en god forretning for os,« siger Tonny Thierry Andersen.