Danske Bank anker Finanstilsynets påbud

Danske Bank har valgt at anke Finanstilsynets påbud om, at banken skal polstre sig bedre mod tab. Finanstilsynets påbud kom midt i juni og sendte Danske Banks aktiekurs sydover.

Foto: Kasper Palsnov.
Læs mere
Fold sammen

Påbuddet lød på, at Danske Bank skulle øge sin buffer, når det kom til erhverv og andre finansielle institutioner med 8 mia. kr. til 72 mia. kr.

- Vi respekterer Tilsynets påbud og er i gang med implementeringen. Sagen er imidlertid af så principiel betydning for banken, at vi mener, det er rigtigt at lade en yderligere instans se på afgørelsen. Derfor har vi besluttet at anke afgørelsen, siger finansdirektør i Danske Bank Henrik Ramlau-Hansen i meddelelsen.

Påbuddet kom i forbindelse med Danske Banks anvendelse af den såkaldte "interne ratingbasrede metode til kapitaldækningsformål", IRB-metoden.

- Der er lavet nogle meget grundige analyser og sammenligninger, som peger på, at Danske Bank i forhold til bankens nordiske og europæiske kollegaer afsætter væsentligt mindre kapital til deres store erhvervskunder. Det er ny viden, som vi naturligvis føler os forpligtede til at handle på, og vi har også anvist banken nogle veje til at genbesøge deres modeller på den baggrund, sagde direktør i Finanstilsynet Ulrik Nødgaard til Ritzau Finans i forbindelse med påbuddet i juli og fortsatte:

- Men vi har desværre være nødsaget til at give påbud i den forbindelse, fordi banken ikke selv har taget handsken op, og det er baggrunden for, at vi traf den afgørelse, som vi traf i går.

Danske Bank sagde allerede dengang, at den overvejede at anke, og det er nu gjort for tre ud af fire af Finanstilsynets påbud. Banken har ikke anket et påbud om at afsætte mere kapital til afdækning af risici ved eksponering mod andre pengeinstitutter.

Da Finanstilsynet kom med påbuddene den 17. juni, forklarede Henrik Ramlau-Hansen over for Ritzau Finans, at et grundelement i uenigheden mellem banken og Finanstilsynet er en divergerende opfattelse af, hvorvidt man kan ændre risikovægtede poster på baggrund af overordnede sammenligninger med andre pengeinstitutters risikovægte.

- Vi har ment, at man kan ikke kan lave sådanne benchmark-analyser på kryds og tværs og så nå frem til en konklusion. Man må forholde sig til de forskellige modeller, som vi jo gradvist har fået godkendt i Finanstilsynet - det er der, uenigheden er. Reglerne er jo, at vores kapital skal sættes i forhold de risici, vi har, og ikke de risici, andre banker har, hvis man sådan skal karikere det lidt, sagde Henrik Ramlau-Hansen dengang.

Han tilføjede endvidere, at det er normalt, at en stor kunde har mindre risikovægt end en lille kunde i samme branche.

- For en stor kunde og en stor virksomhed er ofte mere veldrevet og har bedre økonomi, og risikoen for, at vedkommende går ned, er ikke så stor. Så det er ikke så usædvanligt, at store kunder har lavere risikovægt end små kunder. Det er noget, der f.eks. ikke er indregnet i analysen, og så er der det principielle, at vores risiko skal fastsættes ud fra, hvordan vores risiko er, og ikke hvordan den er i andre banker, uddybede Henrik Ramlau-Hansen tilbage i juni.

/ritzau/FINANS