Dansk virksomhed har fingrene med i Mars-landing

Danske Terma er ansvarlig for, at det bliver en perfekt landing, når et rumfartøj onsdag eftermiddag når til Mars med en vejrstation om bord til at undersøge planetens klima. Indtil videre har missionen genereret 100 millioner i omsætning for Terma.

Foto: D. DUCROS. AFP PHOTO / EUROPEAN SPACE AGENCY / D. Ducros
Læs mere
Fold sammen

Termas ingeniører holder vejret i eftermiddag klokken 16.48. Mest af alt af spænding. Men nok også med en smule ængstelse over det ansvar, der ligger på deres skuldre, når rumfartøjet Schiaparelli lander på Mars.

Den danske virksomhed har leveret den boks, der styrer landingen og dermed de sidste seks minutter af rumfartøjets rejse på vej ned mod Mars’ overflade.

Det er ikke en hvilken som helst brik til puslespillet. Der er tale om en komponent af »missionskritisk betydning«, oplyser Terma.

»Hvis det usandsynlige skulle ske, at den ikke fungerer, får vi nok ikke så meget ud af den her landing. Vi krydser i den grad fingre for, at den virker som den skal. Men vi har ikke grund til at tro andet. Den er blevet testet godt og grundigt ad flere omgange, inden den blev afleveret til Det Europæiske Rumfartsagentur, ESA,« fortæller kommunikationschef Kasper Rasmussen.

Genererer 100 millioners omsætning

Terma fik kontrakten i hus tilbage i 2011, og efter en længere udviklingsfase blev den færdige boks afleveret til ESA i 2014. Siden da har leverancen generet en omsætning på cirka 100 millioner kroner til virksomhedens rumfartsdivision, oplyser Terma.

Det er dog svært at sammenligne denne omsætning med tidligere leverancer. Der er – som Kasper Rasmussen siger – ikke rigtig noget »plejer«, når man taler rumfart. Men i en tidligere rumfartsmission, Rosetta, leverede Terma strømforsyningerne i de 12 år, rumfartøjet var undervejs. Det genererede omkring 250 millioner i omsætning.

Dagens landing er planlagt til at foregå fra klokken 16.42 til 16.48. Helt konkret skal boksen på dette tidspunkt frigøre et varmeskjold, udløse en faldskærm og starte fartøjets bremsemotorer. Undervejs har boksen desuden forsynet landingsfartøjet med strøm, og den måler alt fra tryk, temperaturer og vibrationer i fartøjet.

Hvis alt går som planlagt, vil landingen derfor være med til at understrege, at Termas teknologier virkelig kan noget, når man taler europæisk rumfart.

»Vi har introduceret en ny teknologi, som vi første gang skal se resultatet af i dag. På tidligere missioner har vi kun sørget for strømforsyningerne, men nu har vi tilføjet de her målinger, og det viser der sig at være et forretningspotentiale i,« siger Kasper Rasmussen.

Hvis det - mod forventning - går galt

Der er ikke nogen billeder derude fra, så Termas ingeniører må vente på et signal fra ESA for at få at vide, om landingen er gået som planlagt.

Lignende missioner er dog tidligere gået galt, og Mars-landinger har det med ikke altid at gå lige godt, fortæller kommunikationschef Kasper Rasmussen.

»Det vil jo være brandærgerligt, hvis det går galt. Men der er mange faktorer, der skal gå op i en højere enhed, når vi snakker rumfartsmissioner. Og der er grænser for, hvor meget man kan gøre ved det, når først fartøjet er sendt af sted.«

Dagens mission er første del af EXO-Mars-missionen. Næste del foregår i 2020, hvor man landsætter et køretøj på planeten, og her leverer Terma noget software til selve roveren. Missionen i dag er en demonstration af, hvordan sådan en landingsproces kan foregå.