Dansk virksomhed bygger radarer, der kan scanne fra Hawaii til Japan: Nu håber topchef på flere ansatte

Det er en industri, som ikke mange kender til. De danske forsvarsvirksomheder har levet et stille liv, men en krig i Europa for første gang i årtier får hele verden til at opruste. Mød de danskere, der fremstiller droner, dele til jagerfly og fintfølende radarer.

Frode Scott Nielsen, der er administrerende direktør i Weibel Scientific, forventer stor vækst i de kommende år og har lige nu 50 ledige stillinger. Søren Bidstrup

Den danske forsvarsindustri har i årevis væres ganske lille. Alligevel har det for Weibel Scientific, der producerer avancerede radarsystemer, til tider været svært at rekruttere de medarbejdere, der er behov for.

For hvorfor være med til at producere radarer, der kan spotte missiler og droner, som sjældent bliver aktiveret i en verden, hvor de største krige siden Anden Verdenskrig er udkæmpet fjerne steder som Irak og Afghanistan?