Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
De danske Internet-udbydere, som dækker både teleselskaber og deciderede netfirmaer, er blevet enig om en frivillig aftale. Det sker, efter at forbrugerombudsmanden har raslet lidt med sablen, fordi markedsføringen ikke altid lever op til virkeligheden. Navnlig i Sverige har der været flere sager, hvor kunder har følt sig snydt.
Nemmere at sammenligne
»Vi laver nu en brancheaftale, som siger, hvad forbrugeren kan forvente at få i stedet for den markedsførte, tekniske hastighed. Det øger gennemskueligheden ved bredbånd og giver dermed bedre sammenligningsmuligheder. I løbet af de næste måneder træder den i kraft. Det er en frivillig aftale, hvor vi er enige om, hvad der skal nævnes,« siger Ib M. Tolstrup, direktør i brancheforeningen Telekommunikationsindustrien i Danmark.
Konkret vil man fremover få at vide, hvilken hastighed på både faste Internet-forbindelser og mobilt bredbånd - altså Internet-adgang fra en avanceret mobiltelefon eller en bærbar PC med mobilmodem - man kan forvente at få. F.eks. afhænger styrken på den mobile forbindelse af afstanden til nærmeste mobilmast, hvor mange brugere der er i området m.m. Det fremgår ikke klart af reklamerne i dag. Også fibernetforbindelser og delte ADSL-forbindelser via telefonnettet (typisk i boligforeninger) er omfattet af den nye mærkning.
Ens for hele landet
Der bliver dog tale om en mærkning, som er ens for hele landet, og som derfor ikke tager hensyn til lokale forhold, hvor f.eks. mobilsignalet kan være bedre lige på den anden side af bakken.
»Ja, det bliver ens for hele landet. Men jeg tror stadig, at det er værdifulde oplysninger,« siger Ib M. Tolstrup.
Varedeklarationen bliver også anbefalet i rapporten »Danmark som højhastighedssamfund«, som Højhastighedskomitéen i sidste uge afleverede til regeringen. Komitéen finder et behov for, »at forbrugerne får klare og sammenlignelige oplysninger om eksempelvis priser, abonnementsvilkår samt en garanteret minimumshastighed«.
Læs mere:
Test din bredbåndshastighed
http://hastighedstest.tdc.dk/
Krydscheck resultatet her
www.bredbandskollen.se