Dansk ur-iværksætter lukker cykelhold

Christina Watches-Kuma er fortid. Det bekræfter holdejer Claus Hembo nu.

Claus Hembo giver Danmarks Cykle Union (DCU) skylden for, at han ikke længere vil drive cykelholdet, som den dopingdømte rytter Michael Rasmussen har været en del af fra start til slut. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Rygterne har svirret længe og alt pegede på, at holdet ikke ville fortsætte. I et interview med Ekstra Baldet fastslår Claus Hembo, at han lukker holdet.

Han giver Danmarks Cykle Union (DCU) skylden for, at han ikke længere vil drive cykelholdet, som den dopingdømte rytter Michael Rasmussen har været en del af fra start til slut.

- DCU's ageren er den eneste grund til, at vi ser os nødsaget til lukke. Deltagelse i Post Danmark Rundt er en forudsætning for, at det betaler sig at investere i et cykeldhold, og når vi er lukket ude af det løb år efter år, er der intet grundlag for at fortsætte, siger Hembo.

Han mener, at forbundet har modarbejdet ham og forsøgt at ødelægge hans hold lige fra starten. Hembo siger, at det blev afgørende for hans beslutning om at trække stikket, at landstræner Lars Bonde tilbage i august sendte en mail ud, hvor han opfordrede unge danske talenter til at holde sig væk fra Hembo og Michael Rasmussens hold.

- Det gør det ganske enkelt for svært at drive et cykelhold på dette niveau. Uden adgang til talenterne ville vi være nødsagede til at hente ryttere fra andet og tredje geled, og så ville vi ikke være konkurrencedygtige, siger Michael Rasmussen til Ekstra Bladet.

DCU-direktør David Gullberg afviser kritikken. Han mener, at forbundet har gjort det bedst mulige overfor de cykelhold, der eksisterer inden for DCUs kriterier. Spørgsmålet er så, om han mener, at Christina Watches-holdet har levet op til de kriterier.