Dansk tvivl om EU-parlamentets grønne ambitioner

EU står over for sin største klima- og energibeslutning i mange år. Men efter parlamentsvalget i maj ser danske politikere et sortere parlament for sig.

Foto: Olivier Hoslet. Miguel Arias Canete
Læs mere
Fold sammen

Det bliver som at navigere en supertanker ned ad Gudenåen at få EUs klima- og energimål bragt i havn.

Connie Hedegaard spillede allerede i starten af året ud med plan for, hvordan EUs klima- og energimål frem mod 2030 skal se ud, og med de mange særinteresser, som medlemslandene har, bliver det ikke en let aftale at få igennem.

Men ud over Det Europæiske Råd, der repræsenterer medlemslandenes stats- og regeringschefer, tegner parlamentet nu også til i højere grad at blive en udfordring. I hvert fald set med danske øjne. Fra de rød-hvide medlemmer lyder det bredt, at Europaparlamentets grønne ambitioner er dalet efter valget i maj.

»Mine forhåbninger for den grønne omstilling er store, men mine forventninger er ikke særligt høje. Når jeg ser parlamentet, der skal levere stemmerne, så kan jeg godt blive lidt trist til mode. Jeg tror ikke, der er vilje til det,« siger medlem af Europaparlamentet for Socialdemokraterne Christel Schaldemose, der støtter en ambitiøs grøn omstilling.

Danske Folkepartis Morten Messerschmidt deler ikke sin Socialdemokratiske kollegas stærke begejstring for den grønne omstilling, men han deler dog hendes syn på parlamentet.

»Der er reelt ikke noget empiri, der understøtter det endnu, men jeg deler opfattelsen af, at parlamentet er blevet mindre grønt så at sige,« siger han, »Der er mere fokus på at få mad på bordet i stedet for at sænke temperaturen på jordkloden, og det, synes jeg sådan set, er opløftende.«

Spanieren og industrien

At der ikke har været nogle afstemninger i parlamentet endnu, der kan be- eller afkræfte, om parlamentet har skiftet farve, er rigtigt nok. Men der er alligevel flere indikatorer, som de danske parlamentsmedlemmer har bidt mærke i.

En af dem er høringen af den udpegede afløser for Connie Hedegaard som Klimakommissær, spanieren Miguel Cañete.

»Vi har ikke så mange afstemninger at hænge det op på endnu. Men alene det, at Cañete stadig er levende på den post, ser jeg desværre som et udtryk for, at vi har fået flere medlemmer, der er mindre grønt orienterede,« siger Rina Ronja Kari, der er parlamentsmedlem for Folkebevægelsen mod EU.

Christel Schaldemose (S) bygger sin opfattelse på en nylig aftale, der gav industrien i EU flere gratis Co2-kvoter:

»Når vi taber den sag i miljøudvalget, siger det mig, at vi har fået et mindre klimavenligt parlament. Og det bekymrer mig,« siger hun.

En varm kartoffel

Om parlamentet er blevet mere eller mindre grønt er ikke helt ligegyldigt. Senere på måneden mødes medlemslandenes stats- og regeringschefer i Bruxelles for at diskutere EUs såkaldte 2030-mål, der skal afløse de næsten ikoniske 2020-mål. Centralt i spørgsmålet om de nye 2030 krav står flere nøgleparametre, som kommissionen og parlamentet er mere eller mindre enige om, heriblandt reducering af drivhusgasser og udbygning af den vedvarende energi.

Parlamentet vedtog allerede inden det seneste valg en resolution, som man vil forhandle med EU-kommissionen og rådet ud fra. Disse mål er fra flere sider blevet karakteriseret som værende mere ambitiøse end kommissionens. Ambitiøse eller ej, så er det stadig det nye parlament, der skal forhandle en løsning hjem, og derfor maner Venstres Jens Rohde også til besindelse i den danske lejr:

»Der er ingen, der kan sige noget som helst fornuftigt om, hvor grønt parlamentet er. I politik er man nødt til at vedstå sig arv og gæld, og det parlamentet allerede har vedtaget, det står ved magt,« siger han.

Peter Nedergaard, der er professor i statskundskab ved Københavns Universitet, mener dog ikke, at man skal lægge alt for meget vægt på parlamentets resolution:

»Den er ikke så vigtig. Det vigtige er det konkrete forslag. Det er ikke alle parlamentets forslag, der går igennem. Så et eller andet sted, er det ikke så afgørende, hvad der står i den resolution. Det afgørende er, hvad man kan blive enige om nu,« siger han.