Den danske topchef for den europæiske satellitudbyder Eutelsat, Eva Berneke, risikerer en markant bøde, hvis de franske myndigheder om kort tid kender selskabet skyldigt i brud på sanktionerne mod Rusland ved stadig at sende russisk propaganda-tv ud til millioner af husstande.

Eutelsat kan få en bøde på op til tre procent af selskabets årlige omsætning, fraregnet skat, afhængigt af hvor alvorlig den franske telemyndighed Arcoms afgørelse bliver.