Den danske topchef Kåre Schultz stod ved en skillevej: Erklær dig skyldig eller forsøg at besejre det amerikanske justitsministerium i en større retssag om prisfusk på medicin, hvor flere selskaber allerede har erklæret sig skyldige.
Kåre Schultz valgte det sidste og spillede for et par måneder siden Teva ind i et risikabelt retsopgør mod den amerikanske stat, hvor den israelske kopikæmpe bliver beskyldt for at have haft førertrøjen på i et netværk af medicinalvirksomheder, der i en periode fra 2013 til 2015 ulovligt hævede priserne på deres produkter.