Dansk snak får svenske ører

Omstridt lyttelov betyder, at svensk militær snart følger med i danske telefonsamtaler og beskeder. »3« vil kode al trafik for at forhindre aflytning. Norsk regering stiller krav om, at al kommunikation går uden om Sverige.

Foto: Arlkivfoto: Brian Bergmann
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Om få måneder tænder svensk militærpersonale for lytteudstyret, og dermed vil også danskeres elektroniske kommunikation over telefoner eller Internet få et par ekstra ører og øjne på sig.

I efterårsferien vedtog et flertal i den svenske Riksdagen den såkaldte FRA-lov. Fra 1. januar får Försvarets Radioanstalt (FRA) med 650 ansatte bred fuldmagt til at overvåge indholdet – og dermed ikke blot selve trafikken – i al elektronisk kommunikation, som passerer over den svenske grænse. Det gælder f.eks. hele 80 procent af den norske Internet-trafik.

Efter voldsomme protester er der skrevet større beskyttelse af svenske borgeres rettigheder ind i loven, så en domstol skal forholde sig til, om en anmodning fra regeringen eller forsvaret kan imødekommes. Det gælder dog ikke for udlændinge, som ikke ved, om de aflyttes eller overvåges, og som heller ikke kan protestere.

Norsk – ikke dansk – forbud
Det norske trafikministerium, Samferdselsdepartementet, kræver direkte, at SMS-tekstbeskeder på mobiltelefoner og e-post mellem norske borgere ikke må sendes via udlandet.

»Med dette tiltag sørger norske myndigheder for, at indenlandsk elektronisk kommunikation, som f.eks. e-post eller SMS-beskeder mellem borgere i Norge, ikke kan overvåges i andre lande,« siger statssekretær Hege Solbakken. Den norske regering vil drøfte spørgsmålet direkte med den svenske.

I Danmark agter regeringen ikke at foretage sig spor, selv om bl.a. Folketingets kommunikation er udsat.

»Den danske regering har meldt ud, at det er et svensk anliggende, og at det er op til de enkelte teleselskaber at forholde sig til det. Svenskerne forbeholder sig ret til at efterse trafikken. Det er sagt åbent. I en række andre lande kan man forvente noget tilsvarende, men her bliver det ikke sagt åbent. Teleselskaber skal altså tilrettelægge trafikken ud fra, hvad der er forretningsmæssigt forsvarligt. Dette burde ikke være et forhold, som private selskaber skal tage sig af. Det burde man tage sig af på nationalt plan. Det er det eneste, der batter,« siger Ib M. Tolstrup, direktør i Telekommunikationsindustrien i Danmark, som samler den danske telebranche, til Business.dk.

Det er nemlig slet ikke let i disse globaliseringstider at holde trafikken indenlands.

»Et dansk teleselskab vil alt andet lige søge at beholde indenlandsk trafik inden for landets grænser. Man kan forestille sig, at visse erhvervsvirksomheder ikke synes, at det er sjovt at dele af e-mailtrafikken sendes over Sverige for at lande i Hobro.

Tilsvarende med offentlige institutioner: Udenrigsministeriet, Folketinget m.fl. synes næppe om, hvis der sad nogen i Sverige og lyttede med på den indenlandske kommunikation. Så det indretter vi os efter. Telia har ingen almindelig tale- og e-posttrafik, der dirigeres over Sverige, og de data om kunder, regninger og forbrug, som gør det, kører ikke på linier, som FRA har lov til at lytte med på,« siger Jens Ottosen-Støtt, juridisk direktør i Telia Danmark.

Dansk Industris brancheforening for teknologi- og televirksomheder, ITEK, udgav allerede for et år siden »ITEK og DIs vejledning om beskyttelse af data mod fremmede landes overvågning«.

Al trafik kodes nu
Teleselskabet »3« vil nu kode al trafik i sit net, så ingen udefra – og dermed heller ikke den danske efterretningstjeneste – kan lytte og læse med.

»Den svenske lov træder i kraft 1. december, men der går et år, før aflytningsudstyret er på plads. I mellemtiden skal vi finde en god krypteringsløsning, så al trafik i vort net krypteres. Og hvis det ikke er nok, skal vi oprette et termineringspunkt i Danmark. Vi har lovet kunderne, at vi finder en løsning,« siger Stine Green-Paulsen, pressechef i »3«.

Hun finder det problematisk, når »3« er et nordisk selskab, at man ikke længere kan få de stordriftsfordele, der ligger i at kunne deles om opgaven på tværs af landene. »3« har hovedparten af sin skandinaviske forretning i Sverige.

Også hos Telenor, Danmarks næststørste teleselskab, er der bekymring: »Det er en svensk lov, som får konsekvenser også for danske Internetbruger. Vi forstår derfor udmærket, at kunderne er ængstelige, for det er en form for overvågning. Det forholder vi os meget kritisk til, og vi indgår ikke aktivt i denne overvågning,« siger pressechef hos Telenor i Danmark, Peter Glüsing.

Telenor flytter ikke servere eller lignende som følge af den svenske lov.

»Vi har store datakabler og fiber, som går gennem Sverige, og det har nogle konsekvenser for Danmark. Tænk bare på, hvor stor samhandel og kommunikation danskerne har med de nordiske broderfolk. Det er primært erhvervsforretningen, der er præget af dialog med Norge og Sverige. En meget stor del af Telenors trafik går den vej, for vi er et nordisk selskab med stor markedsandel, så rigtig meget af vor Internettrafik til Norge og Sverige går også den vej. Men den nationale – altså rent danske – trafik kommer ikke om via Sverige,« understreger pressechefen.

Masser af gråzoner
Heller ikke TDC kan udstede klokkeklare garantier.

»Ringer en TDC-kunde til en anden TDC-kunde, forbliver både fastnet- og mobiltrafikken i Danmark. Ingen roamer til det svenske net, uden at de får det at vide. Det gælder også SMS-beskeder. Med e-post bliver det straks mere kulørt, men når en TDC-kunde sender en mail til en anden TDC-kunde, bliver trafikken også i Danmark. Der er dog masser af gråzoner i alt dette,« siger Rasmus Windfeld, presserådgiver i TDC.

Han understreger, at TDC ingen servere har stående uden for Danmark, og at det store, nordiske Song-net, som TDC købte i 2004, ikke behandler dansk trafik til Danmark.