Dansk smykke-ikon i voldsomt indtjeningsfald

Den danske smykkevirksomheden Dyrberg/Kern kommer ud af året med underskud efter omkostninger til at vende det pressede selskab.

Foto: Niels Ahlmann Olesen. Henning Kern og Chalotte Dyrberg
Læs mere
Fold sammen

Den danske smykkevirksomhed Dyrberg/Kern taber mere end seks mio. kr. i 2014/15 efter et mindre overskud året før.  Det sker efter en større omstrukturering i virksomheden.

»Resultatet er ikke tilfredsstillende og kan tilskrives en større oprydning i distributionen. Derudover har der været væsentlige omkostninger til en lang række restruktureringer i organisationen samt omkostninger i forbindelse med flytning af hovedkontoret til nye lokaler,« skriver ledelsen i regnskabet.

Året før nåede virksomheden et mindre plus på godt 300.000 kr.

Ledelsen ser dog positivt på det kommende år, hvor virksomheden ser vækst på flere markeder. Det betyder, at selskabet regner med, at en positiv vækst i både omsætning i indtjening.

»Selskabet har taget tiltag til forbedring af såvel arbejdskapital som likviditet, og investeringsniveauet vil være moderat,« skriver ledelsen.

Dyrberg/Kern markedsføres i mere end 25 lande, men det er særlig i Skandinavien, at ledelsen ser fremgang.

Dyrberg/Kern har de senere år gennemgået en omskiftelig tid. I 2011 og 2012  kom smykkevirksomheden også ud med tab og var efterfølgende gennem en restrukturering. Den 29 år gamle virksomhed er skabt af Gitte Dyrberg og Henning Kern.