Dansk øl-ambassadør henrykker i New York

Jeppe Jarnit-Bjergsø begejstrer anmeldere og gæster i New York, hvor hans spisested Luksus for nylig fik en Michelin-stjerne. Historien bag succesen handler om øl og en kompromisløs søgen efter den gode smag.

Foto: Foto: Amanda Hestehave. Foto: Amanda Hestehave
Læs mere
Fold sammen

»Are you calling me a low-life?«

Joaquin Phoenix var ikke glad. Her var han gået ind på Brooklyns mest hypede ølbar, og så fornærmede ekspedienten ham. Han havde blot bedt om en High Life – et passende navn til en øl serveret i en stilsikker bar med priser i den høje ende af New York. Men, som ekspedienten skyndte sig at forklare Phoenix, øllen hedder nu engang Low Life. Og med den forklaring slap Tørst med skrækken – ingen Hollywood-stjerner forlod baren i raseri denne aften.

Det er i Tørsts bageste lokale, at Jeppe Jarnit-Bjergsø fortæller om Joaquin Phoenix. Her, bag en lukket skydedør ind mod barens gæster, finder man restauranten Luksus, som for nylig blev hædret med en stjerne i Michelin-guiden. I denne kulisse af lyse Børge Mogensen-møbler og grå marmorflader fremstår navnet Low Life som en ironisk hentydning til det liv, der udspiller sig blandt barens og spisestedets high end-gæster. For ikke at tale om Jeppe Jarnit-Bjergsø selv, der for tiden oplever klicheen om den amerikanske drøm blive til virkelighed.

Hans bryggeri Evil Twin, der står bag Low Life og en række andre øl, har sat sig solidt på det amerikanske marked, men er også på vej frem i lande som Brasilien, Australien, Thailand og Singapore. Tørst og Luksus er anmelderdarlings i medierne over there, og Jeppe Jarnit-Bjergsø står øverst på plakaterne som gæst ved mad- og ølfestivaller verden over. Det går stærkt for ham. Sådan vil han have det. Så må han leve med, at de ryster på hovedet af ham på Elliots skole, når han ikke kender navnet på sin søns klasselærer.

Ølbar med øl

Der skulle sælges øl i Tørst. Det var meningen, da Jeppe overtog den gamle polske restaurant på Manhattan Avenue. Han havde ikke tænkt sig at åbne en af de dér barer, der serverer »halvgod mad sammen med øllen«.

Da maden alligevel sneg sig indenfor, var det da også i form af fine dining med den tidligere Noma-kok Daniel Burns i køkkenet. Han er samtidig den ene af to partnere, der sammen med Jeppe har skudt omkring en kvart million dollar i projektet.

Der lå ingen forkromet businessplan bag konceptet. Ifølge Jeppe er Tørst og Luksus blevet så god en forretning , fordi de rammer plet i en kombination af strømninger.

»Vi har et skandinavisk tema, som alle er vilde med nu, og Greenpoint er et up-and-coming område. Vi kombinerer fine dining med craft beer, som er det, alle taler om i New York lige nu. Evil Twin er vildt populært i hele USA, og Daniel kommer fra Noma. En masse ting har spillet sammen om at give os den store opmærksomhed, vi har fået,« lyder det fra Jeppe Jarnit-Bjergsø.

Opkald fra virkeligheden

I Tørsts baglokale er interviewet knap gået i gang, da Jeppe Jarnit-Bjergsøs mobil ringer. Det er fra hans ældste søns skole. Elliot har slået hovedet. Han er nu hos skolens sygeplejerske. Jeppe forsøger forgæves at få fat på sin kone, Maria. Det ender med, at interviewet fortsætter i hans bil, så han kan hente sin søn.

»Så får du også lov at se, hvor fancy den er,« griner Jeppe Jarnit-Bjergsø og viser vej til sin Porsche Panamera.

Vi kører af sted gennem Greenpoints og Williamsburgs gamle polske og jødiske områder, som dag for dag bliver mere og mere attraktive for New Yorks hipstere. Imens fortæller Jeppe om dagen, hvor Luksus fik sin stjerne. Den første af sin art til en restaurant uden et vinkort, vel at mærke.

»Jeg blev selvfølgelig glad, men jeg var blevet mere skuffet over ikke at få den. Nu tænker jeg bare på, hvordan vi får to stjerner næste gang. Det beskriver min måde at være på her i livet, jeg sætter mig sindssygt store mål. Men jeg når også langt,« siger han.

Modsætninger mødes

Jeppe parkerer Porschen foran en brandhane tæt på Elliots skole og skynder sig ind efter sin søn. En ældre mand med stok og laset tøj læner sig op ad brandhanen. Han står og betragter Porschen lidt, inden han får øje på en papkasse ved en trappeopgang. Han folder pappet ud og tager sig et hvil her i Williamsburgs gader, hvor fortællingen om mulighedernes land bliver til virkelighed for nogle, men forbliver en amerikansk drøm for andre.

Elliot har en bule på størrelse med en bordtennisbold i panden. Drengen tager bleg og stille plads på bagsædet og bliver mødt af sin mor, da Jeppe når frem til deres hjem; en lejlighed på 14. sal i et byggeri, der ligger så tæt på vandet, at de mange nybyggerier i området ikke risikerer at ødelægge udsigten til Manhattan.

»Vi bor sindssygt fedt,« siger Jeppe på sin karakteristisk direkte facon. Han er stolt af sin succes og ser ingen grund til at skjule det.

Succes havde han allerede inden skiftet til New York. Travlt havde han også. Med Ølbutikken på Vesterbro i København og importfirmaet Drikkeriget, som sælger øl til flere end 20 lande i Europa. Ved siden af arbejdede han fuld tid som skolelærer i en dagbehandlingsinstitution i Valby. Og i 2010 kom Evil Twin til.

Første år producerede bryggeriet kun knap 5.000 liter øl, og salget gik langsomt i begyndelsen, men Jeppe fornemmede et potentiale på det amerikanske marked, fortæller han på vej tilbage til Tørst.

»Maria og jeg havde længe talt om New York, og børnene var ikke begyndt i skole endnu, så det var det rigtige tidspunkt. Som skolelærer kan man ikke få opholdstilladelse i USA, men med bryggeriet havde vi mulighed for at få visum, så vi tog chancen,« siger Jeppe.

»Og det var det rigtige valg, for det er fuldstændig eksploderet for Evil Twin, siden vi kom herover,« tilføjer Jeppe, der solgte halvanden millioner liter øl i 2014. Dermed fordoblede han produktionen fra året før og rundede en omsætning på syv millioner dollar.

Kæmper mod tiden

Da Berlingske besøger Tørst, er Jeppe Jarnit-Bjergsø netop vendt hjem fra Norge. Før det var han i Taiwan og Mexico, ugen efter drager han til Brasilien.

»Når jeg er i New York, bruger jeg meget af min hverdag foran en computer. Jeg går direkte ud af sengen og sætter mig foran computeren, hvor jeg knokler med importfirmaet til klokken 12. Der går Danmark hjem fra arbejde, og så kan jeg koncentrere mig om Evil Twin resten af dagen,« fortæller Jeppe Jarnit-Bjergsø.

»Når jeg er i Taiwan, er jeg lige pludselig foran Danmark. Jeg bruger en hel dag på at rejse, og når jeg kommer hjem, skal jeg vente endnu en dag på, at de vågner i Europa. Det er forvirrende, og jeg har rejst alt for meget. Jeg er træt af det, men jeg skal ikke brokke mig over, at folk gerne vil invitere mig til Brasilien eller Italien. Jeg skal bare blive bedre til at sige nej.«

»Jeg har jo også en familie. Da jeg kom hen til skolen og skulle finde frem til Elliot, spurgte de, hvem hans skolelærer er, og jeg var sådan: Øh, det ved jeg ikke. Det er lidt pinligt, ikke? Så er man altså ikke nok til stede,« tilføjer han.

En ølmission

For Jeppe Jarnit-Bjergsø handler det om at lave og promovere god øl. Sådan har det været, lige siden han bryggede sin første øl i mikrobryggeriernes spæde 1990ere.

»Da jeg åbnede butik, var det for at få bedre øl ud i Danmark. Det samme med importfirmaet. Tørst og Luksus er også en måde for mig at vise, hvad øl kan. Jeg elsker vin, men øl bliver undervurderet i fine dining. Jeg ser mig selv som en slags craft beer-ambassadør,« siger Jeppe.

Vi er tilbage i baglokalet, hvor 26 spisende gæster kan sidde, hvis de holder albuerne ind til kroppen. Stolene i træ og flet står snorlige på den ene side af de små borde. På den anden side af bordene tager gæsterne plads på en langbænk fremstillet af planker og snoede reb. Herover har Eske Kath udsmykket væggen i sin karakteristisk kulørte stil. Jeppe fortæller, at Tørst og Luksus er blevet noget nær det perfekte for ham. Derfor skal man ikke forvente, at han breder konceptet ud til andre amerikanske storbyer.

»Folk vil altid sammenligne, så hvis jeg skal åbne noget tilsvarende, må det være endnu bedre. Så går vi hele vejen. Så laver vi en crazy menu med hvalkød fra Grønland og rejer fra Nordnorge og charger 300 dollars per mand,« siger Jeppe Jarnit-Bjergsø.

»Eller også skal det være et helt andet koncept,« tilføjer han så.

»En dive bar, for eksempel. Et trashy sted, hvor man ikke bruger penge på indretningen, men koncentrerer sig om at sælge god sprit og have et godt øludvalg, bare billigt. Det kunne jeg godt tænke mig,« siger Jeppe Jarnit-Bjergsø.

»Det er også en måde at få folk til at drikke bedre øl.«