Dansk økonomi bliver aldrig krisesikker

Nu er en ny gruppe eksperter ude med budskabet om, at der igen er behov for opstramninger overfor bankerne for at gøre dansk økonomi mere krisesikker. Risikoen for, at det tager overhånd er bestemt til stede, vurderer finansredaktør Peter Nyholm.

Efter to års arbejde præsenterer tænketanken Kraka rapport om finanskrisen, og hvad de anbefaler for at undgå en ny. Henrik Sass Larsen kom forbi og fik rapporten af formand for Kraka Peter Mogensen.  Fold sammen
Læs mere
Foto: Christian Liliendahl

Hvorfor skal vi nu igen høre om finanskrisen?

Årsagen er en ekspertgruppe, der kalder sig Finanskrisekommissionen under Tænketanken Kraka, som den tidligere Politiken-kommentator Peter Mogensen står i spidsen for. De præsenterede torsdag endelig deres rapport med en lang række anbefalinger, der skal gøre dansk økonomi mere krisesikker.

Men der er dog en god grund til at lytte til denne nye privatfinansierede tænketanks budskaber. Det skyldes, at der i ekspertudvalget sidder solide bankfolk som Jyske Banks Anders Dam, tidligere formand for Finansiel Stabilitet Henning Kruse-Petersen og den garvede eks-bankdirektør Bent Naur fra Ringkjøbing Landbobank.

Netop Rangvid-rapporten blev kritiseret for at have for få "rigtige" bankfolk med, ligesom den blev kritiseret for at være for tæt på Erhvervs- og Vækstministeriets embedsmænd, som jo spillede en stor rolle i krisehåndteringen - og derfor kan have en interesse i at fremstille egen indsats i et positivt lys.

Omvendt kommer rapporten efter, at Nationalbanken, Finanstilsynet og Erhvervs- og vækstministeriet allerede har arbejdet med en række tiltag, der skal sikre Danmark bedre mod finanskriser.

De er kommet langt med at implementere det regeringsnedsatte Rangvid-finanskrise udvalgs anbefalinger om at gøre dansk økonomi mere krisesikker. Senest er indgrebet mod afdragsfrihed via en række grænseværdier for realkreditselskaber ved at være lovmæssigt på plads. I søndags fik vi så resultaterne af EU's bank-stresstest, som satte en fed streg under, at de fire største danske banker overordentligt velkapitaliserede.

Alligevel siger Finanskrisekommissionen nu, at de store danske banker stadig er sårbare - med henvisning til, at de med brug af avancerede  matematiske modeller, der beregner risici ved kunderne, har "tryllet" deres kravet til deres pengetanke ned i størrelse. Det er en gammelkendt problemstilling - og faktisk var Kraka ude med selvsamme budskab i Berlingske Business for et års tid siden. Men det er altså fortsat nødvendigt at polstre bankerne, forstår man.

Eksperterne foreslår også ændret beskatning af boliger, stærkere finanstilsyn, bedre revision af banker, færre realkreditlån med variabel rente og så taler de for et medlemsskab af Bankunionen. Det er ganske drastiske tiltag, og man kan stille spørgsmålstegn ved det fornuftige i at stramme endnu mere op overfor den danske finanssektor.

I dag mærker særligt udkantsdanmark, at det er blevet sværere at låne penge til finansiering af ejendomme. Erhvervslivets mindste virksomheder har i årevis klaget over ringe lånelyst i bankerne og så har vi slet ikke nævnt de tiltag, som allerede er gennemført for at reducere afdragsfrie og lån med variabel rente.

Disse tiltag har først og fremmest har haft den meget nærværende effekt, at realkreditinstitutterne har brugt den som undskyldning for at hæve priserne massivt for boligejere med lånetyperne, hvad der alt andet lige har dæmpet forbrugslysten og muligheden for at afdrage på gæld.

Der er en nærværende risiko for, at man strammer grebet så meget, at man bremser væksten i dansk økonomi endnu engang. Netop derfor har erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen været tilbageholdende med at indføre de strenge reformer mod afdragsfrihed på realkreditlån, som nationalbankdirektør Lars Rohde har foreslået. Og så ser vi endda allerede  nu en stigende interesse for uregulerede finansieringsformer - netop fordi bankerne ikke længere er konkurrencedygtige.

I det hele taget synes der i rapporten at være en manglende forståelse for, at risikovillige banker også er en forudsætning for økonomisk fremgang - og at man næppe nogensinde kan gøre en økonomi helt krisesikker - og slet ikke den danske, hvor de private husholdninger er så voldsomt gældsatte. Og ja, så kommer rapporten også en postgang for sent her seks år efter krisen.