Dansk netblokering gav svensk skvulp

Internet-trafikken til Sverige faldt, da selskaberne stoppede den for at undgå overvågning af blandt andet Folketinget.

Danske Internet-udbydere og teleselskaber har forsøgt at holde al net- og datatrafik i Danmark. Det har faktisk kunnet ses hinsidan. Foto: Colourbox Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det gav udslag hos det svenske »nettrafikdirektorat«, da teleselskaberne i Danmark besluttede at blokere for mobil- og datatrafik via Sverige på grund af en omstridt lov, hvor efterretningstjenesterne fik ret til at kunne lytte og kikke med i al udenlandsk trafik.

»Jo, der blev faktisk set nogen nedgang,« bekræfter Kurt Erik »Kurtis« Lindqvist, administrerende direktør for svenske Netnod og formand for European Peering Forum, en overvejende europæisk sammenslutning af Internet-knudepunkter - altså de steder, hvor Internet-udbyderne kobler sig sammen og udveksler trafik, så der faktisk er »hul« igennem til hele verden.

Også Folketinget overvåget

I Sverige vedtog Riksdagen den såkaldte FRA-lov, som giver Forsvarets Efterretningstjeneste mulighed for - uden en domstols godkendelse - at lytte med på al trafik, som passerer ind og ud af Sverige. Det har hidtil en stor del af den danske Internet- og telefontrafik gjort, inklusiv Folketingets egen. Derfor lovede alle teleselskaberne i Danmark, at de ville gøre deres yderste for at omlægge trafikken, så den ikke længere gik via Sverige.

»Personligt tror jeg, at de fleste lande driver en eller anden form for signalsporing. Og det ville overraske mig uhørt meget, hvis ikke andre lande også ser på trafikken fra f.eks. Danmark. Det usædvanlige er blot, at Sverige gik ud og sagde, at man gjorde det,« siger Kurtis Lindqvist.

Pludseligt dyk

Nettrafikken i Sverige faldt pludselig voldsomt 1. april i år. Da indførte Sverige en omstridt lov, som gør det muligt for f.eks. musik- og filmselskaber at gå i retten og tvinge Internet-udbyderne til at fortælle, hvilken abonnent der har brugt et givent IP-nummer, en slags computernes CPR-nummer, til f.eks. at hente ulovlige kopier af musik og film.

»Journalister vil gerne se nedgangen som et udslag af den såkaldte IPRED-lovgivning, men det er typisk også tidspunktet på året, hvor mange aftaler udløber, og hvor trafik derfor flytter. Men siden er trafikken stadig vokset, og det vil ikke overraske mig, hvis den i slutningen af året igen er nået op på det forventede niveau,« siger Kurtis Lindqvist.