Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Designeren Benedikte Utzon må fremover ikke bruge sit navn som brandnavn.
Det fastslår en ny dom fra Sø- og Handelsretten, skriver Benedikte Utzon på sin Facebook-væg.
»Jeg har mistet retten til mit navn i går i Sø- og Handelsretten. Jeg må ikke længere hedde: 'Designer Benedikte Utzon, Designed by Benedikte Utzon eller Designet af Benedikte Utzon,« skriver hun.
Forbuddet skyldes, at Bendikte Utzon i 2012 gik konkurs med sit firma. Varemærket blev dengang solgt til firmaet Topbrands, som ejes af Lasse Skaarup.
Ifølge dommen fra Sø- og Handelsretten står Benedikte Utzon nu til at betale 206.000 kroner. Selv mener designeren ikke at have gjort noget ulovligt, og hun overvejer at anke dommen, da hun kalder hendes sag »principiel«.
»Kan man købe et andet menneskes identitet for en slik og smadre dem resten af livet? Ja åbentbart. Selvfølgelig har jeg mulighed for at anke til landsretten. Problemet er bare, at det vil minimum koste mere, end det gør at acceptere dommen,« lyder det fra Benedikte Utzon.
Uanset hvad designeren vælger, fastslår Benedikte Utzon, at hun fortsætter med sit nye projekt »My little curvy love,« som består i tøj til plus-size-kvinder.