Dansk millionær taber millioner på afrikansk pyramidespil

Mads Kjær, der hjælper iværksættere i Afrika med lån, er blevet offer i svindelnummer til 13 mio.kr.

”Han tager pengene fra nogle af dem, der aldrig har fået dem, til at betale renterne med. Det er ligesom et pyramidepil det her,” siger Mads Kjær. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

En afrikansk forretningsmand er forsvundet ud af Kenya og pist væk er samtidig 13 mio. kr., som skulle være kommet afrikanske iværksættere til gode. Det skriver Fyens Stiftstidende.

Det er den danske millionær Mads Kjær, der har tjent sin formue ved at sælge biler og andre køretøjer til primært nødhjælpsorganisationer i den 3. verden gennem sin virksomhed Kjaer Group.

En del af formuen har Mads Kjær brugt på at oprette MYC4, der formidler mikrolån til Afrika. MYC4 åbnede for investering i mikrolån i 2007, og tanken er, at man kan hjælpe afrikanske iværksættere ved at investere i deres projekter frem for at give traditionel u-landsbistand.

Forsvundet



Firmaets samarbejdspartnere i Afrika har den direkte kontakt til de mennesker, som låner penge. En af partnerne var Ebony Capital Enterprise Limited i Kenya, som nu er gået konkurs. Den ansvarlige er forsvundet, og det samme er 13 millioner danske kroner.

”Vi er selv blevet snydt, så vandet driver. Jeg er den største investor på Ebony. Jeg har cirka 25 procent af det tab her. Det kan godt være, at der er én, som har tabt 1.000 kroner, men jeg har altså tabt millioner. Så det er ikke sjovt,” siger Mads Kjær til Fyens Stiftstidende.

Kriminalpolitiet - Criminal Investigation Department - i Kenya efterforsker nu sagen. Svindleren har snydt investorerne i MYC4 ved at oprette falske lån.

”Han tager pengene fra nogle af dem, der aldrig har fået dem, til at betale renterne med. Det er ligesom et pyramidepil det her,” siger Mads Kjær.