Når erhvervsmanden Jørgen Hansen er på arbejde, så kører han udelukkende med Uber. Det er han ganske vist langt fra alene om, men det særlige ved Jørgen Hansen er, at han også har titel af direktør for Nordic Transport Group, der omsætter for små to milliarder kroner. Han kunne med andre ord godt fravælge den omstridte tjeneste og i stedet køre med taxi, men det gør han og medarbejderstaben ikke. Tværtimod.
Imens et flertal på Christiansborg lægger op til en hårdere kurs over for kørselstjenesten Uber og diskussionerne om en ny taxilov uden plads til Uber, sådan som virksomheden fungerer nu, ser store dele af erhvervslivet lige som Jørgen Hansen ud til at omfavne kørselstjenestens muligheder.
I Berlingskes Toplederpanel svarer størstedelen af erhvervslederne, at de ansatte gerne må benytte Uber som et alternativ til den klassiske taxi med lys på taget og uniformeret chauffør. For imens godt hver tredje siger nej til Uber, giver knap 43 procent grønt lys til, at ansætte må benytte den omdiskuterede kørselstjeneste.
Udover at der er en stor modstand mod Uber i fagbevægelsen og blandt de røde partier og Dansk Folkeparti, har byretten og senere Østre Landsret dømt én Uber-chauffør for ulovlig taxikørsel i en principiel sag.
Det har ført til, at anklagemyndigheden i begyndelsen af december gjorde det klart, at man nu vil gå efter selve selskabet bag Uberkørslen, det hollandske Uber BV. Bødestørrelsen vil være helt op til 10.000 kr. per ulovlig taxikørsel, som selskabet ifølge anklagemyndigheden medvirker til, fremgår det af anklageskriftet.
Trods den omfattende diskussion om Uber, er det i Nordic Transport Group blevet en bevidst politik, at man dropper taxier. De er for dyre, lyder det fra Jørgen Hansen.
»Hvis vi skal overleve i en ekstremt konkurrencepræget branche, så skal vi bruge nye og billigere muligheder, så vi opfordrer vores folk til at køre med Uber,« siger Jørgen Hansen.
Han mener, at Uber kommer nye muligheder for forbrugere og virksomheder, som man i stedet for bør gribe.
»Vores egen forretning er baseret på østeuropæiske vognmænd og chauffører, hvor det for 20 år siden var danske chauffører – de har nu priset sig ud af markedet. På samme måde ser vi Uber som en ny mulighed, der dukker op, som vi bruger,« siger Jørgen Hansen.
Spørgsmål: Kan du så forstå, hvis der er nogen, der undrer sig over, hvorfor I bruger tjenesten?
»Vi har en ret liberal holdning i vores selskab. Jeg kan godt forstå, at der er nogen, der har andre interesser og forsvarer overenskomster. Men det er deres interesseområde, ikke mit. Jeg prøver at drive min virksomhed på den bedste og mest effektive måde, så der ikke er andre, der kommer og tager kunderne,« siger Jørgen Hansen.
Der findes virksomheder, der har valgt at lave en politik imod at de ansatte bruger Uber, men for langt størstedelen af de virksomheder, der er med i Berlingskes Toplederpanel, findes der ingen direkte politik mod at ansatte bruger Uber.
Modstand
Der er også en hel del virksomheder, der helt forbyder ansatte at bruge Uber. Både holdninger til tjenestens måde at fungere på og forsikringsspørgsmål får selskaber til at gå ned af den vej. Faktisk har 17 procent af cheferne i Berlingskes Toplederpanel en politik eller modstand mod, at ansatte bruger Uber, når de er på arbejde.
I BC Hospitality Group A/S, der er en af landets største hotelkoncerner, fortæller direktør Allan L. Agerholm, at man har fravalgt Uber. Virksomheden har en politik, der forbyder medarbejdere at bruge selskabet. Det skyldes ingen principiel modstand mod virksomheden, men er bundet op i problemet med dækning af ansatte i tilfælde af ulykker.
»Det hænger sammen med at vi ikke kan være sikre på at en Uber bil/chauffør har den nødvendige forsikringsdækning i tilfælde af ulykke med lemlæstelse eller død til følge,« skriver Allan L Agerholm i en email til Berlingske Business.
I alt 300.000 danskere har hentet Ubers app til deres smartphone.