Dansk medicin testet uden for Danmark

Dansk medicin testes kun i begrænset omfang i Danmark, viser en rundspørge til landets tre største medicinal- virksomheder. Forsøg i ikke-vestlige lande er kommet for at blive, og kvaliteten er helt i top, lyder meldingen.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

At et lægemiddel er opfundet af en dansk virksomhed er langtfra en garanti for, at lægemidlet også bliver testet på danskere.

Det viser en rundspørge til landets tre største medicinalvirksomheder, Novo Nordisk, H. Lundbeck og Leo Pharma, som Berlingske Business har foretaget.

Novo Nordisk har i øjeblikket seks aktive kliniske forsøg i gang i Danmark, Lundbeck har ét, og Leo Pharma slet ingen.

»Når vi i øjeblikket ikke har kliniske forsøg i Danmark, så har det ikke noget at gøre med, at dansk klinisk forskning taber terræn. Inden for vores terapiområde har vi ikke oplevet, at der er problemer. Men vi er en global virksomhed, og for os er det de økonomiske og logistiske forhold, der afgør, hvor vi lægger vores forsøg,« siger Lars Olsen, koncerndirektør med ansvar for forskning og udvikling hos LeoPharma.

Adgang til patienter
Leo Pharma udvikler bl.a. lægemidler til behandling af hudsygdommen psoriasis.

Og når medicinen skal testes, handler det i høj grad om at finde steder, hvor man har nem adgang til mange patienter på én gang. Derfor betyder indbyggerantal og størrelsen af behandlingscentrene meget.

Leo Pharma har også et større forsøg med et lægemiddel til behandling af infektion kørende i Sydafrika. Her har klimaforholdene spillet ind i valget af teststed.

»Den sygdom, vi forsøger at behandle, er sæsonbetonet og opstår primært i sommerhalvåret. Ved at lægge forsøgene i Sydafrika sparer vi blandt andet tid,« siger Lars Olsen.

Han understreger, at det helt afgørende parameter, når medicinforsøg skal placeres, er kvaliteten.

Og her må den vestlige verden vænne sig til, at en række ikke-vestlige lande godt kan være med.

»Der er sket utrolig meget de seneste fem år. I dag kan mange ikke-vestlige lande sagtens finde ud af det med kvalitet. Samtidig er kommunikationsteknologien blevet så udviklet, at det ikke længere er et problem at lægge forsøg langt væk fra Danmark,« siger Lars Olsen.

Lundbeck og Novo Nordisk, der også begge opererer inden for snævre nicheområder, har heller ikke konkret oplevet, at den kliniske forskning på deres område har tabt terræn.

Alligevel ligger langt de fleste af virksomhedernes forsøg i udlandet.

Grunde til udlands-test
Begge virksomheder oplyser, at omkring en tredjedel af deres forsøg er placeret i ikke-vestlige lande.

»I takt med, at kvaliteten i sundhedssystemet øges i mange andre lande, giver det naturligvis øget konkurrrence, og stiller øgede krav også i Danmark. Men for os er de væsentligste grunde til at lave kliniske forsøg i hele verden, at vi udvikler lægemidler til hele verden, og at test af udvikling af nye lægemidler kræver langt større kliniske forsøg end tidligere,« siger Peter Christiansen, udviklingsdirektør i Novo Nordisk.

Novo Nordisk forventer, at den nuværende fordeling med en trejdedel af forsøgene i henholdvis Europa, andre vestlige lande og ikke-vestlige lande vil være uændret i fremtiden, mens H. Lundbeck forventer at lægge en større andel af kliniske forsøg i ikke-vestlige lande i fremtiden. Det skyldes blandt andet, at virksomheden ønsker at udvide den kommercielle tilstedeværelse på de nye markeder, og det kræver i sig selv flere forsøg i de respektive lande.

»Endelig er kompetencerne til at gennemføre kliniske forsøg øget væsentligt i de ikke-vestlige lande, og det gør det mere relevant at gennemføre forsøg der,« siger udviklingsdirektør hos H. Lundbeck Anders Gersel Pedersen.