Dansk mælke-boom i Østeuropa

De to største danske aktører er på vej med milliardsatsninger og en lang række mindre mælkeproducenter er i gang med at undersøge mulighederne i Østeuropa.

Det skriver Børsen.

"Østeuropa er jo karakteriseret ved, at der traditionelt har været en meget lille ferskvandsproduktion. Der er allerede nu en mangelsituation, så der importeres meget mælk."

Det siger direktør Torben Rifbjerg fra DLBR Advice, der er en specielafdeling hos Dansk Landsbrugsrådgivning Landscenter i Skejby, som rådgiver landmænd i udenlandsk etablering.

First Farms A/S, der i december blev noteret på den danske OMX-børs, er et af de danske selskaber, der allerede er i gang i Østeuropa og forventer at investere en lille milliard de nærmeste år i opkøb og udvikling af landbrugsselskaber.

Slovakia Invest A/S er et andet dansk selskab, der er i gang med at ekspandere i Østeuropa.

"Vi er i gang med at ekspandere mælkeproduktionen til 2.000 køer og på længere sigt 3.000," siger Erik Jantzen, der er hovedaktionær i selskabet.

Kilde: Børsen.