Dansk lægemiddel solgt for over 500 millioner

Lille dansk biotekselskab bag en af de største handler med lægemidler nogensinde - også på globalt plan.

Midlet fra Action Pharma forebygger nyresvigt i forbindelse med hjertekirurgi. Fold sammen
Læs mere
Foto: flemming krogh
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Det danske biotekselskab Action Pharma har solgt et muligt lægemiddel for intet mindre end 110 millioner dollar, eller lige så meget som 610 millioner kroner, til den globale medicinalkoncern Abbott. Der er tale om et middel, som er under udvikling, men ret langt fremme, og som kan hjælpe patienter med akut nyreskade. Det er selskabets eneste lægemiddel, og derfor lukker Action Pharma.

Det er en af de største handler med lægemidler selv på globalt plan nogensinde og med på top-ti listen siden 2007.

Action Pharma har gennem årene brugt i alt 286 millioner kroner på at udvikle lægemidlet, så det vil give et millionafkast til selskabets aktionærer.

Også biotekselskabet Zealand Pharma nyder godt af salget. Selskabet har nemlig rettighed til at bruge en bestemt teknologi til lægemidlet mod nyresvigt, som rent teknisk kaldes for AP214. Derfor betaler Abbott i første omgang 62 millioner kroner til Zealand Pharma.

Skulle det lykkes at få AP214 på markedet, vil det danske biotekselskab få en lille procentandel af salget.

"Vi er meget begejstrede for salget af AP214 til en så prominent global medicinalvirksomhed som Abbott, som har de afgørende udviklingskompetencer til at videreudvikle denne lægemiddelkandidat til gavn for patienter og læger inden for behandling af nyresygdomme," siger Ingelise Saunders, administrerende direktør for Action Pharma.

Sten Verland, der er bestyrelsesformand for Action Pharma, siger at AP214 har potentialet til at blive det første lægemiddel inden for forebyggelse af akut nyreskade forbundet med omfattende hjertekirurgi.

Han kalder salget af AP214 "et eksempel på, at forskning i verdensklasse, en fokuseret strategi samt et stærkt og dedikeret ledelsesteam er afgørende for en succesfuld exit for aktionærerne."