Dansk kvinde blev antastet, jagtet rundt på et skib og tvunget ned i sengen: »Kaptajnen og rederiet forsøgte at skubbe det hele ind under gulvtæppet«

En 24-årig dansk kvinde blev i foråret forsøgt voldtaget under sin søpraktik hos et stort dansk rederi. Hun står nu frem i Berlingske i kølvandet på en lignende sag hos Mærsk. Et stort flertal af kvindelige søfarende oplever krænkelser til søs, men de færreste siger det højt, siger lektor.

Knap to måneder inde i sit praktikforløb ombord på et Hafnia-skib blev en 24-årig dansk kvinde udsat for et voldtægtsforsøg. I første omgang stolede rederiet ikke på kvindens udlægning af hændelsen, hvilket bekræfter lektors tidligere konklusioner om miljøet for kvinder til søs. I ønsket om at stå frem med sin historie har den søfartsstuderende betinget sig anonymitet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

En 24-årig dansk kvinde blev i foråret forsøgt voldtaget til søs.

Det skete, da hun under sin praktik hos det danske rederi Hafnia efter eget udsagn blev antastet af en mandlig underofficer, jagtet rundt på skibet og tvunget ned i sengen.

»Jeg følte mig beskidt, skammede mig og havde konstant følelsen af at skulle kaste op,« siger danskeren, som i ønsket om at stå frem har betinget sig anonymitet.

Beretningen kommer i kølvandet på en lignende sag hos Mærsk, hvor det for nylig kom frem, at en anden kvinde – en 19-årig amerikaner – i 2019 under sin søpraktik angiveligt blev voldtaget om bord på et af rederiets skibe.

I den forbindelse oplyser Mærsk, at fem implicerede skibsofficerer fortsat er suspenderede, mens efterforskningen endnu pågår.

Sagen om den amerikanske kvinde sendte chokbølger gennem søfartsbranchen, hvor Lederne Søfart, som er den faglige organisation for skibsofficerer, beskyldte de danske rederier for at have været tilbageholdende med at afdække miljøet for kvinder til søs.

Det er på den baggrund, at den danske kvinde nu står frem.

»Da jeg læste Mærsk-historien, blev jeg chokeret over, hvor meget den sag ligner min egen – helt ned til de præcise ord, der blev sagt til kvinden af de mandlige besætningsmedlemmer efter voldtægten,« siger hun:

»Jeg har været bange for at fortælle om min egen oplevelse. Men det her skal stoppes nu.«

Ikke et særsyn

Kvinden har siden 2020 været indskrevet på den maritime skole Svendborg International Maritime Academy (SIMAC), hvor et år af uddannelsen foregår i praktik til søs.

For hendes vedkommende blev tiden som kadet hos Hafnia dog afbrudt efter blot to måneder.

Som det også var tilfældet i Mærsk-sagen, var danskeren eneste kvindelige besætningsmedlem om bord på skibet, da overgrebet fandt sted. Det er ikke et særsyn i den mandsdominerede maritime branche, hvor blot 16 procent af alle beskæftigede på danske rederier er kvinder.

Men noget tyder på, at det heller ikke er et særsyn, at kvindelige søfarende bliver udsat for seksuelle krænkelser.

Der findes ikke eksakt viden om omfanget, hvilket Lederne Søfart kalder et problem i sig selv. Men Lisbeth Skræ, som er lektor på SIMAC, er medforfatter til en afhandling om emnet fra 2015.

Undersøgelsen, som 65 ud af 120 kvindelige officerer i den danske handelsflåde deltog i, viste dengang, at hele 78 procent af de adspurgte på et tidspunkt i karrieren havde oplevet at blive udsat for såkaldte kønskrænkelser.

Disse omfattede hele spektret: Fra seksuelle vittigheder, porno, kommentarer, fløjten og helt op til voldtægt.

»Jeg har selv været søfarende, og baggrunden for at undersøge det var, at vi ved at tale med andre kvinder fandt ud af, at vi alle havde været udsat for nogle krænkelser. Men der var ikke nogen, som havde sagt det højt,« siger Lisbeth Skræ fra SIMAC.

Kvinderne undlod nemlig oftest at rapportere krænkelserne, fortæller hun, hvilket måske hænger sammen med det »lidt specielle miljø, man skal passe ind i«:

»Det viste sig, at når man er kvinde til søs, skal man acceptere lugten i bageriet.«

Stolede ikke på kvindens udlægning

En anden forklaring på den manglende rapportering er ifølge Lisbeth Skræ, at det i tiden omkring undersøgelsen kunne indebære en reel jobrisiko.

I de få tilfælde, hvor kvinderne havde sagt noget, blev de nemlig selv betegnet som problemet:

»Så blev de sat i land eller flyttet til et andet skib. Med andre ord var der ikke gode erfaringer med at råbe op.«

Da den danske kvinde fortalte kaptajnen om voldtægtsforsøget, blev hun først mødt med sympati. Men da hun kort før afmønstring fik stukket evalueringen i hånden, indså hun, at hverken han eller andre besætningsmedlemmer havde interesse i at få sandheden frem. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt.

At det stadig kan være tilfældet, kan den 24-årige dansker skrive under på.

En rapport, som Hafnias såkaldte shipmanagementfirma udarbejdede efter voldtægtsforsøget i foråret, og som Berlingske er i besiddelse af, viser nemlig, at man i første omgang ikke stolede på kvindens udlægning.

Tværtimod fremgår det af rapporten, at det, der ifølge kvinden var et tvunget fysisk overgreb, skete efter »gensidig aftale« mellem hende og underofficeren, en såkaldt bådsmand.

Efterforskningen involverede hverken politiet eller andre myndigheder, men mundede i stedet ud i ti observationer, hvoraf en af dem desuden handlede om kvindens påklædning i fritiden på skibet.

Her skulle flere besætningsmedlemmer have bemærket, at kvinden »adskillige gange blev set iført shorts, kjoler eller toppe uden at bruge bh«.

Ifølge kvinden stemmer nogle af beskrivelserne dog ikke overens med det tøj, hun havde med i sin kuffert. Hvorfor hendes påklædning i det hele taget var relevant for sagen, er hun stadig uforstående overfor.

»Det er åbenbart lige så kriminelt for kvinder ikke at gå med bh, som det er for mænd at voldtage dem,« siger hun ironisk.

Implicerede senere fyret

Efter sin hjemkomst har kvinden været i kontakt med både søfartsskolen og Hafnias danske hovedkontor.

Selvom hun har skolens fulde opbakning, har voldtægtsforsøget stadig konsekvenser. Blandt andet har hun ifølge reglerne om 12 måneders påkrævet sejltid ikke kunnet få dispensation for den afbrudte praktik.

Til gengæld har hun nu fået en ny kontrakt med et andet dansk rederi. Men overgrebet og Hafnias første reaktion har kastet hende omkuld.

»Kaptajnen og rederiet forsøgte at skubbe det hele ind under gulvtæppet. Det vil bølge frem, hver gang jeg i fremtiden behandles uretfærdigt eller udsættes for sorg, tab og smerte,« siger hun.

Berlingske har blandt andet spurgt Hafnia, hvordan rederiets shipmanagementfirma nåede frem til sin udlægning, og hvordan håndteringen harmonerer med rederiets ambition om at forbedre miljøet for kvindelige ansatte – eksempelvis med programmet Women in Maritime Lab.

Hafnia har ikke ønsket at stille op til interview, men via e-.mail oplyser rederiet blandt andet, at bådsmanden og kaptajnen begge efterfølgende er blevet fyret.

»Vi er i Hafnia dybt rystede og berørte af den oplevelse, som kvinden har haft om bord på et af vores skibe. Vi har forsøgt at håndtere den forfærdelige situation på bedst mulig vis og har fra start været i tæt kontakt med hende og tilbudt vores assistance og forskellige former for krisehjælp,« skriver teknisk chef Ralph Juhl.

Han erkender, at rapporten fra Hafnias shipmanagementfirma havde en »række mangler og irrelevante betragtninger«, hvorfor det har været vigtigt for rederiet selv at undersøge sagen til bunds.

Hvordan Hafnia konkret har gjort det, kan Berlingske dog ikke få svar på.

Kræver bedre rapportering

Branche- og arbejdsgiverorganisationen Danske Rederier, som Hafnia er medlem af, oplyser ligeledes via e-mail, at man tager afstand fra hændelsen. Anne W. Trolle, som er direktør for arbejdsmarked, rekruttering og uddannelse, indrømmer, at branchen har en udfordring.

»Uanset hvor gerne vi ville, kommer vi ikke til at kunne ændre det fra den ene dag til den anden. Vores industri er om nogen global, og med mange forskellige kulturer samlet om bord på et skib gennem længere tid er der nogle helt særlige forhold, der gør, at vi skal være ekstra opmærksomme på de udfordringer,« skriver hun.

Problemerne til søs kan ikke løses, hvis man kun stiller krav til danske rederier og danskflagede skibe, mener kvinden. Under sin søpraktik befandt hun sig på et danskejet skib, der sejlede under Singaporeflag. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt.

Spørger man Lisbeth Skræ, hvad der skal til for at ændre på den kultur, som Danske Rederier omtaler, peger hun for det første på bedre rapporteringsmuligheder.

»Jeg tror ikke, at de sidder helt i skabet endnu i alle rederier,« siger hun.

Desuden kan hun kun anbefale, at rederierne sender et endnu kraftigere signal om, hvilken adfærd man accepterer og ikke accepterer. Noget, man ifølge hende heller ikke er i mål med endnu:

»Hvis de (Hafnia, red.) har de der politikker om at skabe et bedre miljø for kvinder, må de jo føre dem ud i livet. Og selvfølgelig gør vi også noget fra skolens side ved at tale med de studerende om, hvordan man skal opføre sig over for hinanden. Den vej rundt håber vi også, at der kommer en kulturændring.«

Den 24-årige kvinde er selv overbevist om, at problemet skal løses internationalt.

»Jeg er selv dansk og sejlede for et dansk rederi. Men voldtægtsforsøget skete i Afrika på et skib, der sejlede under Singaporeflag. Shipmanagementfirmaet, som Hafnia bruger, har mig bekendt adresse i Grækenland,« siger hun:

»Så jeg håber, at kvinder over hele verden vil råbe op og fortælle deres historier, for jeg ved, at de er der.«