Dansk konkurrenceevne under kraftigt pres

Trods de seneste års lave lønstigningstakt mister Danmark fortsat terræn i den internationale konkurrence. Det viser to nye indeks fra DI og Dansk Erhverv, der offentliggøres mandag.

Danmark er blevet overhalet af flere lande, når det gælder konkurrenceevnen. Arkivfoto: David Trood
Læs mere
Fold sammen

Selv om lønstigningerne er lave, og erhvervslivets rammebetingelser fylder stadig mere på den politiske dagsorden, går det i den forkerte retning for den danske konkurrenceevne. Danmark er nemlig under stigende pres fra mange andre fremadstormende lande, der har rykket sig hurtigere end os under de seneste års krise.

Det er konklusionerne i to omfattende undersøgelser, der sammenligner en lang række landes konkurrenceevne. Det er erhvervsorganisationerne Dansk Industri (DI) og Dansk Erhverv, der står bag de to selvstændige undersøgelser, der når frem til næsten identiske resultater.

DIs årlige konkurrenceevneindeks konkluderer, at Danmark er faldet fra en tiende plads sidste år til en 13. plads i år ud af 33 lande. Dansk Erhverv har i et nyt indeks sammenlignet konkurrenceevnen i 2008 og 2013, og her er konklusionen, at Danmark er gået tre pladser tilbage til en placering som nummer 13 ud af 32 lande.

Ifølge DI skyldes den nedslående udvikling, at Danmark har mistet terræn på parametre som infrastruktur, bureaukrati og kvalificeret arbejdskraft, der har stor betydning for et lands konkurrenceevne. Organisationens adm. direktør, Karsten Dybvad, fremhæver, at resultatet kan forklare, hvorfor den danske vækst har været så meget lavere end i vores nabolande i kølvandet på finanskrisen.

»Det her er et tydeligt signal om, at vi har en udfordring med konkurrenceevnen. Her ligger en stor del af forklaringen på, hvorfor vores økonomiske udvikling har ligget så fladt de seneste år. Heldigvis har rammebetingelserne fået mere politisk opmærksomhed, og jeg mener ikke, at det er umuligt at vende den kedelige udvikling,« siger han.

Karsten Dybvad henviser til, at regeringen med opbakning fra den borgerlige opposition det seneste år har gennemført en række reformer og skattelettelser, der ikke er afspejlet i de nyeste tilgængelige tal. Ingen internationale undersøgelser af konkurrenceevnen, der er baseret på tal på tværs af landegrænser, er nemlig helt up to date.

Uanset hvad, springer det dog i øjnene, at Danmark i kølvandet på finanskrisen ikke har fået sat skub i den genopretning af konkurrenceevnen, der ellers har været talt meget om i den økonomiske debat.

Langsom lønstigning i mange OECD-lande

Mange økonomer har ellers hæftet sig ved, at de danske lønninger, der steg kraftigt op gennem 00erne inden finanskrisen, de seneste fire år har udviklet sig i et langsommere tempo end hos vores største samhandelspartnere. Det betyder isoleret set, at den danske konkurrenceevne bliver bedre. Lønudviklingen er dog blot ét ud af mange parametre med betydning for konkurrenceevnen, og det er desuden hovedsageligt i de nærmeste nabolande, at man har oplevet markant højere lønstigninger end Danmark de seneste år, fremhæver Dansk Erhvervs adm. direktør, Jens Klarskov.

»I mange andre OECD-lande har lønudviklingen været endnu mere afdæmpet end i Danmark. Men den samlede tilbagegang i konkurrenceevnen skyldes også i høj grad andre faktorer. Vi har f.eks. tabt konkurrencekraft målt på indikatorer som infrastruktur og kommercialisering af forskning. Samtidig trækker vores høje omkostningsniveau stadig meget ned i Danmark,« siger Jens Klarskov.

Alligevel anerkender han dog ligesom sin kollega i DI, at politikerne i stigende grad er blevet opmærksomme på udfordringen. Forrige års vækstplan, striben af arbejdsmarkedsreformer og planerne om en ny vækstplan dette forår er eksempler på en politisk dagsorden, der muligvis kan stoppe tilbagegangen de kommende år. Hvem skal bebrejdes for, at vi taber konkurrencekraft?

»Der er mange skyldige. Vi kan ikke bede politikerne om at regulere løn. Her må vi i erhvervslivet også kigge indad, selv om skattetrykket har stor betydning for lønnen. Men de institutionelle rammer, infrastrukturen, uddannelsesniveauet og skattetrykket er et politisk anliggende,« siger Jens Klarskov, der ikke vil placere det politiske ansvar specifikt hos hverken den nuværende eller forhenværende regering.

Afregulering og konkurrence skal i fokus

Både DI og Dansk Erhverv mener, at en del af løsningen i første omgang skal findes i en gennemførelse af de mange forslag fra regeringens Produktivitetskommission. Den kommer sidst på måneden med en slutrapport fyldt med anbefalinger om blandt andet øget konkurrenceudsættelse af offentlige opgaver, skabelsen af en mere vækstorienteret uddannelsessystem og afregulering.

Økonomiprofessor ved Aarhus Universitet, Bo Sandemann Rasmussen, er enig i, at politikerne nu skal koncentrere sig om at gennemføre så mange forslag som muligt fra Produktivitetskommissionen. Han ser i høj grad resultatet af undersøgelserne som et udtryk for, hvor hurtigt det går i mange andre lande, som vi konkurrerer med.

»Selv om vi har rykket os i den rigtige retning på nogle områder, kan vi godt falde på listerne, når andre lande tager nogle store ryk. Krisen har fået mange lande til at gøre meget, og den internationale konkurrence mellem landene er blevet større. Det sætter undersøgelserne en tyk streg under,« siger han.

Både DI og Dansk Erhverv når ikke overraskende frem til, at det især er det høje omkostningsniveau, der trækker ned i den danske konkurrenceevne. Derudover målretter vi ikke uddannelserne erhvervslivets behov i tilstrækkeligt omfang, og vi tiltrækker for få udenlandske investeringer. I forhold til forrige års undersøgelse har Danmark ifølge DI oplevet den største relative tilbagegang på indikatorerne administrative byrder og infrastruktur.

Omvendt ligger Danmark i toppen, når det gælder parametre som venturekapitalinvesteringer, medarbejdermotivation, innovation, erhvervsfrekvens og graden af korruption.