Dansk Just Eat-konkurrent sætter turbo på vækst efter tocifret millioninvestering

En af verdens største madbestillingsfirmaer investerer i den danske madportal Hungry, der er i gang med europæisk ekspansion. Nu skal vi have endnu mere turbo på, lyder det fra stifter.

Det danske take-away-firma Hungry med de tidligere Just Eat-folk Jesper Buch og Morten Larsen i investorkredsen kan notere sig en fordobling af bundlinjen. Stifter overvejer flere, nye markeder og er gået på opkøb. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det kan godt være, at madportalen Hungry er en lilleput målt på salg og tilstedeværelse ude i verden holdt op mod de store spiller på markedet som Just Eat, men med en investering i millionklassen har den aarhusianske iværksættervirksomhed fået brændstof til at udvide forretningen i Europa.

Den tyske madbestillingsgigant DeliveryHero har således investeret 30 millioner kroner i Hungry Group, der er stiftet af den tidligere Just Eat-direktør Morten Larsen.

Han vil nu sætte endnu mere fart på selskabets ekspansion i Irland og Holland, der er selskabets to markeder udover det danske. Tidligere har han til Berlingske Business fortalt, at han lurede på nye europæiske markeder, men de nye penge skal i første omgang gøre sig gældende der, hvor selskabet allerede er, fortæller han.

»Den fine investering, vi har modtaget, ændrer faktisk ikke på min hast til at lancere nye markeder. Jeg vil investere ekstra i både Irland og Holland og på den måde erobre markedsandele i hurtigere tempo,« skriver han i en email til Berlingske Business.

Tidligere på måneden kunne den danske del af forretningen Hungry.dk fremvise et resultat på knap fem millioner kroner mod to million året før, og ifølge Morten Larsen giver det en stabil økonomisk situation.

»Den vil vi udnytte til at blive en seriøs konkurrent i udlandet,« skriver han.

Hungry har været i gang i fire år og sælger i dag udbragt mad fra flere end 4.250 restauranter og til en værdi af 250 millioner kroner.

Selv om det danske selskab, hvor Just Eat-stifter Jesper Buch og Morten Larsen er hovedejer, klart indtager rollen som lillebror holdt op mod Just Eat, gafler Morten Larsen stadig flere kunder.

Artiklen fortsætter under opslaget:


Tidligere på måneden købte Morten Larsen gennem Hungry Group 45 procent af Neat Meal, der er en nystiftet virksomhed, som mod betaling tilbyder at sende kokke hjem i folks private hjem og lave mad for mellem 300 til 1.200 per kuvert.

Bag selskabet står den 30-årige gourmet-kok Jacob Bülov Espensen, der sammen med partneren Christoffer Tellefsen har stiftet Neat Meal i december 2016. Firmaet har allerede aftaler på plads med 140 danske kokke, som langsomt skal kobles på. Lige nu er 16 kokke og restauranter tilgængelige på platformen.

Opkøbet sker som et led i at tjene penge på endnu flere af de måltider, som danskerne bestiller ude fra.

Hungry tæller 60 ansatte og er placeret i Aarhus-forstaden Risskov. Udover Delivery Hero Holding GmbH er også JP/Politikens Hus medejere af selskabet.