Dansk iværksætter tjener millioner på fastfood i Mellemøsten

En dansk iværksætter bosat i Dubai har uden at gøre de store armbevægelser af sig opbygget en millionforretning baseret på et sundt fastfood-koncept i Dubai. Nu er næste stop USA.

Foto: RENE SLAMA

11 restauranter i De Arabiske Emirater og Egypten, 16 franchisekontrakter i det øvrige Mellemøsten og planer om at åbne sit forretningskoncept i New York.

På blot fem år har den 37-årige udlandsdansker Andreas Lindgreen Borgmann opbygget et mindre madimperium i Mellemøsten. Fastfoodkæden Kcal, som konceptet hedder, bygger på sund og kaloriekontrolleret mad.

Det skriver Børsen.

Og nu tyder alt på, at succesen også kan blive båret videre. Lige nu forhandler tre store Dubai-baserede kapitalfonde om at sælge en del af den hurtigtvoksende kæde for at få kapital til at udbrede konceptet til USA. Ifølge Børsens oplysninger er kæden værdisat til 50 mio. dollar svar ende til 326 mio. kr.

»Hvis vi kommer ind i USA, bliver det en billion dollar-business,« siger Andreas Lindgreen Borgmann.

Han stiftede i 2010 sammen med sin britiske makker Mark Carooll fastfoodkæden som et fritidsprojekt. De var begge blanket næsten helt af, da finanskrisen ramte Dubai som en tsunami. Indtil da havde de ellers surfet på toppen af ejendomsbølgen.

Andreas Lindgreen Borgmann er i øvrigt et eksemplerne på, at det sagtens kan lade sig gøre at piske forretninger frem uden uddannelse og som ordblind. Trods flere forsøg er det aldrig blevet til en egentlig uddannelse, og han bøvler stadig med ord og bogstaver.