Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Peter Kofler bliver ny formand for den danske brancheforening for iværksættere, Dansk Iværksætter Forening. Det oplyser foreningen onsdag i en pressemeddelelse.
Den nye formand oplyser i pressemeddelelsen, at han i sin tid i foreningen ønsker at lægge vægt på iværksætternes stemmer i den politiske proces. Han vil samtidig slå et slag for nye iværksættervirksomheder.
»Vi skal væk fra det politiske systems ensidige fokusering på vækstiværksættere og scale-ups. Der er brug for en tostrenget strategi, hvor der også er fokus på start-up miljøet. At styrke iværksætterkulturen med henblik på at få flere til at bryde med lønmodtagersamfundet og kaste sig ud som iværksætter er mindst lige så vigtigt som at styrke de iværksættere, der har ambitioner om vækst,« siger Peter Kofler.
Han afløser den tidligere direktør gennem fem år, Christian Walther Øyrabø, der for nylig trådte tilbage af personlige årsager, oplyser foreningen i pressemeddelelsen.
Der er vækst i start-ups
Peter Kofler mener, at der er stort potentiale i nye iværksættervirksomheder, hvor vækstmulighederne også spirer. Og der skal gøres noget ved, at fokusset for mange, ifølge Peter Kofler, i øjebliket er rettet mod teck-iværksættervirksomheder.
»Men hvert år starter cirka 20.000 iværksættere mere traditionelle virksomheder op, og kun et absolut fåtal lever op til betegnelsen som tech-iværksætter. Vi glemmer, at man kan blive en stor gevinst for samfundets fremtidige velstand og beskæftigelse, og at der også er vækstmuligheder selv om iværksætteren blot går i gang med at producere lakrids eller sælge sengetøj,« siger Peter Kofler.
Kendt ansigt i branchen
Peter Kofler er allerede et kendt ansigt i branchen. Han har blandt andet stået bag iværksætterfællesskabet Ivækst med flere end 70.000 iværksættere. Han er samtidig en af initiativtagerne til Ivækstprisen, der lovpriser iværksætteres succeshistorier for at motivere nye iværksættere.
Han har derudover været involveret i udviklingen af hjemmesiden Virk.dk, som blandt andet hjælper nye iværksættervirksomheder med at udvikle sig. Peter Kofler har også haft hænder på digitaliseringsinitiativet Online Succes, der har trænet flere end 25.000 mindre virksomheder.