Den erfarne IT-topchef Klaus Holse skal nu hjælpe IT-virksomheden Better Collective til at vokse endnu mere. Det sker ved, at han træder ind som bestyrelsesmedlem.
Det skriver Better Collective i en pressemeddelelse.
På Klaus Holses CV står der topjobs i Microsoft og SimCorp samt bestyrelsespost i Dansk Industri.
Better Collective er en stærkt voksende virksomhed, der udvikler digitale platforme. Sidste år lavede selskabet et over skud efter skat på 41 millioner kroner. I pressemeddelelsen skriver selskabet begejstret om tilføjelsen af Klaus Holse.
»Vi er meget begejstrede for at få Klaus Holse med i bestyrelsen. Better Collective har altid haft digital innovation som en kernekompetence, og Klaus’ erfaring vil hjælpe os med at udvikle den kompetence i endnu højere grad,« skriver Jesper Søggaard, CEO, og stifter af Better Collective.
Klaus Holse har en lang fortid i IT-branchen, som chef. Udover sin erfaring som topchef, har han bred erfaring med netop det at være bestyrelsesmedlem. Klaus Holse har været medlem af forretningsudvalget i Dansk Industri.
»De platforme, som Better Collective har bygget til odds-sammenligning, har i høj grad vækket min nysgerrighed. Jeg ser frem til at bruge min erfaring til at drive udviklingen videre,« forklarer Klaus Holse.
Samtidig synes Klaus Holse også, at samarbejdet er positivt, i og med, han forhåbentligt kan være med, til at give dem yderligere succes i kraft sin erfaring.