Dansk intelligent el åbner for nye vækstmarkeder

Fremtidens intelligente el-net gør det nødvendigt at udvikle nye teknologier. Danske virksomheder er i front, men installatørerne halter efter.

Troels Davidsen, adm. direktør og medejer af det danske firma Inopower. Systemerne fra Inopower, skal skabe balance imellem produktion og forbrug, så vi ikke får strømafbrydelser, som de eksempelvis oplever hele tiden i Indien. Foto: Bo Amstrup Fold sammen
Læs mere

Troels Davidsen, adm. direktør og medejer af det danske firma Inopower, er i disse tider i Tyskland flere dage hver uge. Hans virksomhed sælger systemer, der opgraderer eksisterende kraftværker til at være vigtige medspillere i at skabe balance i det tyske el net. Med Inopowers systemer får konventionelle kraftværker nye egenskaber, så der kan indpasses store mængder sol og vindenergi i el-systemet.

Systemerne fra Inopower, der bruges til at skabe balance imellem produktion og forbrug, er der stort behov for i Tyskland, hvor solcelleanlæg og vindmøllerparker leverer stadig mere strøm til det tyske el-net.

Jo flere kilder strømmen kommer fra, jo sværere bliver det at fastholde den rette balance imellem produktion og forbrug. Er der ikke balance, får vi strømafbrydelser, som de f. eks. har det hele tiden i Indien.

Der er også brug for systemerne i Danmark. Dels fordi vindmølleparkerne til havs udbygges, dels fordi 90.000 danske husejere har fået installeret solcelleanlæg og husstandsvindermøller. Firmaer og institutioner sætter også vindmøller og solcelleanlæg op, som har været subsidieret kraftigt af staten i de senere år.

Ideen er at hele energiforsyningen i Danmark i 2050 skal komme fra vedvarende energi – og især fra vindmøller. Men da el ikke kan lagres, skal elforbruget herhjemme øges. Dels ved, at oliefyr afløses af varmepumper, dels ved, at bilparken går over til el efterhånden som teknologien modnes. Hvis den operation mislykkes, giver det ikke mening at opføre de mange havvindmøller, som elforbrugerne finansierer over deres elregning.

Ikke alene skal vi bruge mere el – vi skal også bruge det på tidspunkter, hvor det er bedst for producenterne. F. eks ved at sætte opvaskemaskinen i gang, når vi går i seng sent om aftenen, hvor el-forbruget er lavt og hvor det derfor er svært at komme af med strømmen. Eller ved at oplade elbiler om natten, så de er klar til køre ud i morgentrafikken.

Det intelligente el-net, hvor mange decentrale operatører leverer grøn strøm, og hvor det meste af strømmen bliver brugt, når den produceres, betegnes også som »smart grid«.

Smart grid er under indførelse i Danmark, men det intelligente el-net kræver store investeringer og masser af innovation – bl.a. i systemer som Inopowers – til at skabe balance imellem produktion og forbrug i el-nettet. Men også til informationssystemer, der kan sætte virksomheders og borgeres el-apparater automatisk i gang på tidspunkter, hvor strømmen er rigelig og dermed billig.

Ifølge Kim Behnke, forskningschef i Energinet Danmark, som ejer det net af ledninger, der leverer strøm ud til virksomheder og borgere, er Danmark hele Europas eksperimentarium, når det gælder intelligente el-net. 22 pct. af alle projekter i EU om smart grid finder sted i Danmark. Bl.a. på Bornholm, hvor det lokale kraftværk Østkraft og 2.000 bornholmske husstande for tiden øver sig i at styre elforsyning og elforbrug efter de principper, der gælder i smart grid.

Erhvervsorganisationen Copenhagen Cleantech Cluster har identificeret omkring 90 danske virksomheder – små som store – der arbejder med løsninger, som efterspørges til det intelligente netværk. De rækker fra Danfoss og ABB med flere tusinde ansatte til softwarefirmaet Actua i Aarhus, som laver software til kontrol af smart grid og som har under ti ansatte. De 90 virksomheder arbejder med en lang række forskellige teknologier:

• Udstyr, der skaber overblik over elforbruget og gør det muligt at styre det i forhold til de mange decentrale leverandører.

• Intelligente systemer til måling af virksomheders og borgeres elforbrug.

• Udstyr, der igangsætter elforbrugende apparater på hensigtsmæssige tidspunkter – evt. via fjernkontrol.

• Software og applikationer, der gør det let af afregne et varierende energiforbrug hen over døgnet.

• Udstyr til integration mellem små elproducenter og elsystemet, som f. eks det Inopower leverer.

• Udstyr, der forbedrer transmission af el ud til kunden og mindsker strømtabet.

• Udstyr til energistyring i bygninger.

Mens innovationen er stor på hardware- og softwaresiden, kniber det ifølge forskningschef Kim Behnke fra Energinet Danmark med fornyelsen på servicesiden.

»Vi savner el og vvs-installatører, der tilbyder forbrugerne samlede løsninger, når de f. eks. skal gå fra oliefyr til varmepumper og have noget ud af smart grid. Det er ikke nok, at installere nogle varmpumper, der skal også finansieringsløsninger og løsninger, der optimerer husstandens elforbrug med i pakken. Men sådanne pakkeløsninger ser vi alt for få af fra installatørerne,«mener han.