Nye beregninger viser, at det er blevet en hel del dyrere at opsætte havvind. Det sætter pres på regeringens planer om at tjene milliarder på nyt »historisk« projekt.
Regeringens planer om at tjene milliarder på havvind vakler.
Stigende priser på materialer og pressede forsyningskæder sender rystelser gennem planerne om at bygge mindst ni gigawatt havvind inden 2030 og tjene masser af penge på det. Alene på to år er planen blevet 46 milliarder kroner dyrere at gennemføre.
Dertil kommer, at finansieringsomkostningerne er steget som en konsekvens af rentestigninger og usikre elpriser.
Det skriver Finans ud fra nye beregninger fra konsulenthuset PwC, som har kigget på planerne for en række af landets tungeste erhvervsorganisationer.
»Der er jo ikke en krone at tjene på det her. Det viser tallene,« siger Kent Damsgaard, administrerende direktør for Forsikring & Pension.
Han fortæller også, at man risikerer, at investorer og energiselskaber dropper de danske projekter – og derfor opfordrer han politikerne til at tage situationen alvorligt.
Ifølge beregningerne fra PwC har en gennemsnitlig havvindpark på 1 GW et samlet minus på cirka 3,2 milliarder kroner. Foretog man samme estimat for to år siden, ville der være udsigter til et overskud på 10,1 milliarder kroner.
Klimaminister Lars Aagaard (M) erkender, at prisstigninger, renter og inflation presser økonomien, men han er stadig fortrøstningsfuld, skriver han i et svar til Finans.
Det er vist efterhånden ingen nyhed, at vindenergibranchen er under pres. Milliarddyre projekter er blevet skrottet blandt andet med henvisning til stigende omkostninger inden for produktion og finansiering.
Problemerne i industrien er globale, men særligt udtalte i USA. Og de seneste par år har budt på massiv modgang og krise i internationale giganter som Ørsted og Vestas.
For cirka et år siden landede en bred aftale i Folketinget, hvor et flertal blev enigt om rammerne for at udbygge dansk havvind med mindst ni gigawatt strøm frem mod 2030.
Her blev politikerne enige om, at staten skal eje 20 procent af seks af de ni gigawatt havvind.
De resterende tre gigawatt havvind omfatter det omdiskuterede projekt Energiø Bornholm.
Projektet og aftalen er blevet kaldt »historisk« på grund af sin størrelse.
De seks parker, som staten kommer til at have medejerskab i, vil få en minimumskapacitet på mere end dobbelt så meget som de nuværende danske projekter.
Strømmen skal produceres i de danske farvande, og i april blev døren åbnet for investorer til at aflægge bud.
I den forbindelse lød det fra Lars Aagaard, at der potentielt er tale om »årlige indtægter i milliardklassen« for investorer og staten fra de seks havvindmølleparker.
