Dansk handelsplatform populær verden over

En ny, dansk handelsplatform gør det mere overskueligt at investere, fordi brugerne selv kan designe deres platform ved at hente programmer fra den interne app-store. Tusinder af brugere verden over har allerede taget den prisvindende platform til sig.

Foto: Malte Kristiansen. Jannick Malling er CEO i firmaet Tradable, som giver investorer mulighed for at designe deres egen handelsplatform. Tusindvis af brugere har allerede taget platformen til sig.
Læs mere
Fold sammen

?Nu kan du få bedre overblik over dine investeringer. En ny handelsplatform giver dig mulighed for at designe din egen, personlige platform med de programmer, som du foretrækker, når du skal investere. Har du først downloadet Tradable som platformen hedder får du adgang til en app-store, hvor du kan hente de programmer, du har brug for.

Tradable er grundlagt af de to danske iværksættere Jannick Malling og Christian Frahm, som har brugt iPhonen som inspira-tionskilde. Når man køber en iPhone, følger der ganske få standardprogrammer med, mens man får adgang til over en million programmer i Apples app store.»Vi har gjort det samme med Tradable, som man kan downloade og derefter frit bygge apps ovenpå. Formålet er at levere et produkt, som giver investoren en god brugeroplevelse, der passer til vedkommendes personlige stil. Der er stor forskel på, om investorerne foretrækker simple eller komplicerede programmer, og i vores app store kan de finde begge dele,« siger Jannick Malling.Ifølge Mamdouh Medhat, ph.d.-studerende i finansiering på Copenhagen Business School (CBS), er det netop iPhone-tankegangen, der gør Tradable smart og populær.»Det fede ved Tradable er, at de siger, at det ikke behøver at være så kompliceret. På andre handelsplatforme ligger det normalt fast, hvilke programmer man kan bruge, hvorimod Tradable giver adgang til deres egen app-store. Man kan sammenligne de øvrige handelsplatforme med en Nokia 3210-telefon, hvor alle programmer ligger på telefonen, mens Trad-able på mange måder minder om en iPhone,« siger Mamdouh Medhat og gør opmærksom på, at Tradable ikke i sig selv bidrager med noget nyt til det finansielle marked:»Det er social media-konceptet, der er det innovative, for der er ikke noget finansiel innovation i det overhovedet.«

Tusindvis af brugere

Tradable blev grundlagt for 18 måneder siden, men blev først lanceret i november 2012, hvor platformen samtidig blev kåret til årets mest innovative finansielle produkt af Forex Magnates.

I dag har Tradable tusindvis af brugere, og der kommer stadig flere til. Stifterne forventer, at der ved udgangen af årets første kvartal vil være hundredetusindvis af investorer, som bruger Tradable. Den målsætning kan meget vel blive opfyldt, eftersom firmaet netop har fået en aftale i stand med en af verdens største mæglere, City Group, der har kontakt til en kæmpeskare af investorer.Ifølge Jannick Malling, topchef i Trad-able, er målsætningen at blive investorernes foretrukne handelsplatform og samtidig få mange flere apps, som bliver designet af eksterne udviklere. Der findes i dag omkring 50 handels-apps i Tradables app store, og de svinger meget i pris præcis som vi kender det fra Apples app store.Hvis alt fortsætter med at gå efter planen, kan Tradable meget vel blive en særdeles god forretning for ejerne, der i dag primært tjener deres penge på transaktionsgebyrer.»Hvis Tradable fortsætter med at vokse, og hvis folk bliver ved med at være interesseret i produktet, bliver de solgt på et eller andet tidspunkt. Det kunne meget vel være til City Group,« siger Mamdouh Medhat.