Dansk forsker knækkede koden til Kina

Dansk astronom knækkede koden til det kinesiske sprog og dermed til Kina, da erhvervsmanden C.F. Tietgen – ulovligt – gik i land med sine telegrafkabler for 144 år siden og lagde kimen til et erhvervseventyr. Et nyt, overraskende kapital i »Den kinesiske kodebog« åbnes nu.

Læs mere
Fold sammen

Den måler omkring en halv gange en halv meter. Der er kun et par håndfulde sider i den. Men det, der står i den kinesiske kodebog fra 1871, er endnu 144 år senere fortsat en vigtig del af grundlaget for den digitale revolution i Kina – og løsningen er dansk.

Mandag i denne uge modtog repræsentanter fra Fudan Universitetet i den kinesiske storby Shanghai, hvad der betragtes som det ene af blot to tilbageværende originale eksemplarer af det værk, hvor den danske astronom Hans Schjellerup bogstaveligt talt knækkede koden til Kina med og dermed sikrede starten på et stort dansk erhvervs-eventyr, Det Store Nordiske Telegrafselskabs – i første omgang ulovlige – landgang og åbning af telegrafforbindelsen til Kina i 1871.

»I 1864 besluttede man i Paris at bruge morsesystemet på telegrafen, som er baseret på H.C. Ørsteds opfindelse af elektromagnetismen. Morsekoden er latinske bogstaver og tal, og først da den store danske erhvervsmand C.F. Tietgen i 1869 oprettede Store Nordiske Telegrafselskab og fik koncession på at lægge telegrafkabler over Rusland og Sibien til Asien, opstod spørgsmålet: Hvordan morser man egentlig kinesiske tegn,« forklarer Carsten Boyer Thøgersen, direktør på Confucius-instituttet på Copenhagen Business School (CBS).

Mange havde forsøgt at løse problemet, men C.F. Tietgen var en mand med orden i de internationale kontakter. Han fik kontakt med Hans Schjellerup (1827-1887), professor i astronomi og lærer ved Polyteknisk Læreanstalt under Københavns Universitet, der – for at dygtiggøre sig i astronomi – havde læst arabisk og kinesisk.

»Kinesiske tegn består grundlæggende af en firkant, der har fire hjørner. Schjellerup udtænkte et system, hvor hvert kinesisk tegn transkriberes med fire tal fra 0001 til 9999, der kan morses. Selv om der er 50.000 kinesiske tegn, dækker de 6.000-7.000 omkring 99,9 procent af de tegn, der bruges i Kina dengang som nu,« forklarer Carsten Boyer Thøgersen.

Tietgen forhørte sig blandt kinesiske kontakter om metoden, og da telegrafen gik i land i december 1870, og telegrafselskabet – i dag GN Store Nord, som producerer høreapparater og trådløse høretelefoner under navnene GN Resound og GN Netcom/Jabra – åbnede i april 1871 kontor i Shanghai, var kodesystemet klar og skrevet ned. Allerede i det første år var 20 procent af alle sendte telegrammer på kinesisk.

»Det kinesiske sprog er en af de vigtigste komponenter i kinesisk kulturarv. Her var en dansker inde, da telegrafen kom frem – og det var lige så stort, som da internettet kom i vor tid – og på et afgørende punkt hjalp det kinesiske sprog ind i den moderne telekommunikationsalder. Da computerne i 1980erne kom frem, og mange tænkte, at det nu var slut med de gamle, støvede, kinesiske tegn, gik man igen tilbage til Schjellerups system. Han var en genial professor. Hvordan han fandt ud af det, ved vi ikke. Han gjorde det bare,« siger Carsten Boyer Thøgersen.

Telegrafselskabet havde i begyndelsen store politiske problemer med at komme ind på det kinesiske marked, men Tietgen lod sig ikke slå ud, og ti år senere opnåede Store Nord fuld og total anerkendelse og skulle tilmed uddanne kinesiske telegrafer. Schjellerup skrev en bog om telegrafen, så kineserne ikke skulle blive bange for nyskabelsen.

Kina-eventyret blev grundlaget for GN, som herhjemme ejede teleselskabet Sonofon, der i 2000 blev købt af Telenor. I GN har juridisk chef Jesper Green Skov med egne ord »været med til at nedlægge de sidste rester« af det gamle telegrafselskab.

»Vi solgte de sidste kabler i Moldova for et par år siden, og de sidste 20.000 km kabler i verdenshavene blev for to år siden købt af et selskab, der ville udnytte kobberet i dem. GN var tidligere førende og ejede en del kabelskibe. I dag er vi stadig inden for kommunikation om end nu med kompetencer inden for lydprocessering og trådløs teknologi, og Kina er forblevet et stort marked for os. Størstedelen af produktionen i dag sker i Kina gennem underleverandører, men en tredjedel af vor forskning og udvikling sker i Kina, hvor vi har omkring 1.000 ansatte i Xiamen,« forklarer Jesper Green Skov, som med den kinesiske kodebog lader op til GNs 150-årsjubilæum i 2019.

Kodebogen finder hjem igen

På CBS’ Konfucius-institut ser Carsten Boyer Thøgersen en parallel mellem Tietgens manglende tilladelse til at gå i land i Kina, hvor myndighederne dog valgte at se gennem fingre med, hvad der skete, og så den nylige røre, som den kinesiske mobilgigant Huaweis overtagelse af TDCs danske mobilnet har medført.

»For 145 år siden bragte Store Nord dansk telekommunikationsteknologi til Kina, og det er vi fortsat med. I dag bringer Huawei kinesisk telekommunikationsteknologi til Danmark. Cirklen er sluttet, og samarbejdet fortsætter inden for innovation,« konstaterer han. Om en måneds tid, 11. juni, vil Fudan Universitet give bogen videre til Shanghais telemuseum. Museet ligger i den bygning, som GN Store Nord byggede og fik som hovedkontor i Kina i august 1870.

Og dermed sluttes ringen for den kinesiske kodebog. Den måler omkring en halv gange en halv meter .