Dansk fokus ligger fortsat på Kina

Med 1,7 milliarder mennesker er samarbejdet mellem Sammenslutningen af Sydøstasiatisk Lande (ASEAN) og Kina, ved at udvikle sig til verdens absolut største frihandelsområde. Det øger ASEANs økonomiske pondus, selv om Kina dog stadig er den altdominerende magtfaktor i området.

Mens EU i længere tid har kæmpet med udformningen af det omtalte servicedirektiv, underskrev de asiatiske ASEAN-lande og Kina i sidste weekend deres egen aftale om en tættere integration af servicesektorerne. Aftalen er det sidste skridt i en større aftale, der skal skabe verdens største frihandelsområde i 2015.

Kina og ASEAN har allerede sænket eller helt elimineret toldafgiften på 7.000 produkter, og den seneste aftale vil sikre langt bedre adgang for en række sydøstasiatiske virksomheder til de meget attraktive brancher såsom bank, IT, uddannelse og transport. Disse sektorer er i rivende udvikling, men samtidig blandt de mest beskyttede i Kina.

Kina, derimod, får bedre adgang til viden og knowhow, der er altafgørende for, at landet kan bevæge sig fra industriens laveste trin som samlebånd til mere indbringende aktiviteter.

Robin Hood-økonomi

Selv om ASEAN med sine 500 millioner indbyggere og finansielle kraftcentre som bl.a. Singapore uden tvivl forsat vil spille en vigtig rolle i den asiatiske økonomi, så fylder dragen mod nord stadig mere i det samlede billede.

Kina kan med sine 1,2 milliarder mennesker selvsagt være svær at komme udenom, ikke mindst for ASEAN, der i stadig større grad føler sig presset af Kinas økonomiske såvel som politiske magt. Men de to partner er indbyrdes afhængige af hinanden og har derfor begge en stor interesse i hinandens videre vækst.

For ASEAN-landene er Kina fortsat regionens samlebånd; det er her, de enkeltdele, der produceres andre sted i Østen, bliver samlet. Modsat udgør ASEAN den primære knowhow-kilde for Kina, som professor og centerleder Keld Erik Brødsgaard fra Asia Research Centre ved Handelshøjskolen i København (CBS) fortæller.

»Meget af den livsnødvendige knowhow, som kineserne tørster så meget efter, kommer bl.a. fra Singapore. Desuden investeres der tungt i Kina fra flere asiatiske lande, og det er med til at øge Kinas afhængighed af en række ASEAN- medlemmer.«

Kinas afhængighed af ASEANs rolle i regionen afspejler sig på flere områder. Professor Keld Erik Brødsgaard understreger i den forbindelse specielt Kinas Robin Hood-rolle for regionens økonomiske tilstand.

Således bruger Kina langt størstedelen af sit enorme handelsoverskud med USA til at investere og købe varer i ASEAN-landene, der tilsammen har et meget stort handelsoverskud med Kina. Derved nyder ASEAN-landene godt af Kinas rolle som økonomisk omfordeler fra de rige amerikanere til de fattige asiater.

Kina er det rigtige

For danske virksomheder er der kun ét land, der gælder i Østasien, og det er Kina. Samhandlen med Kina er de seneste år eksploderet, således at Kina i dag er Danmarks fjerdestørste importland foran gamle handelspartnere som for eksempel Norge. Samtidig kanaliseres langt størstedelen af den danske asiatiske FDI (foreign direct investment: Direkte investeringer i udlandet, i dag mod Kina.

Professor Keld Erik Brødsgaard fra CBS fortæller, at hvor det for bare få år siden var ASEAN-medlemmet Singapore, der havde den største danske koloni i Østen, så er det i dag uden sidestykke Kina.

Således åbner der en ny dansk virksomhed hver sjette dag i Kina, mens der hver dag er en dansker, der pakker kufferterne og slå rødder i Shanghai.

Konsulent i DI med ansvar for Asien, Ole Lund Hansen, understreger tillige de danske virksomheders fokus på Kina.

»Kina er et langt vigtigere område for danske virksomheder end ASEAN ud fra den simple grund, at markedspotentialet er langt større end i ASEAN-området.«

Ikke et nyt EU

Det betyder dog ikke, at ASEAN er uinteressant for danske virksomheder. Mange har brugt f.eks. Singapore som et udgangspunkt for øvrige erobringer i området og med udsigten til, at ASEAN og Kina bliver mere integreret i fremtiden vil forretningsvilkårene for danske virksomheder blot blive forbedret.

Selv om ord som frihandel og toldunion lugter lidt af EU er der langt fra tale om, at ASEAN er på vej til at udvikle sig til et nyt EU. Grunden er, at ASEAN fra begyndelsen ikke har drejet sig om at harmonisere de enkelte lande, nærmest tværtimod.

Således har medlemslandene gennem hele perioden arbejdet aktivt mod at differentiere de enkelte landes kompetencer for derved bedre at kunne komplimentere hinanden, siger seniorforsker ved Nordisk Institut for Asienstudier (NIAS) Timo Kivimaki. Han understreger at samarbejdet i langt mindre grad begrænser medlemslandenes suverænitet. Udgangspunktet er altid, at ingen må blande sig i andre landes interne affære.

Derfor opfatter Timo Kivimaki det heller ikke som sandsynligt, at der vil blive oprettet overnationale institutioner, der vil kunne udøve magt over de enkelte lande f.eks. i forbindelse med love og regler for erhvervslivet.