Dansk firma overtaget i mexicansk milliardhandel

Den mexicanske emballageproducent Envases Universales har opkøbt danske Glud & Marstrand, der med en milliardomsætning har 1.100 ansatte på seks fabrikker i Danmark og en række fabrikker i Sverige.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Den danske emballagevirksomhed Glud & Marstrand, der ifølge Horsens Folkeblad omsatte for 7,1 milliar kroner i 2010, er blevet købt af den mexicanske emballageproducent Envases Universales, fortæller den jyske avis. Virksomheden, der ligger i Løsning ved Horsens, udsendte tirsdag morgen er pressemeddelelse, hvori det fremgår, at aktionærer i begge virksomheder netop har godkendt købet. Glud & Marstrand har ni afdelinger i både Europa, USA og Asien, mens Envases Universales har 27 fabrikker i Mexico, Central- og Sydamerika.

Læs også på evb.dk:

Emballagefirma med endnu et million-overskud Svenskere på opkøb i emballage-branchen

Det mexicanske firma producerer primært dåser og plastikindpakning til drikkevarer og madvarer og indpakning til maling og kemikalier, mens Glud og Marstrand sælger et væld af indpakningsløsninger inden for fødevareområdet, skriver Horsens Folkeblad.

Den danske afdeling har omkring 1100 ansatte fordelt på seks fabrikker i Danmark og en række fabrikke i Sverige. Virksomheden kom sidste år ud med et overskud på 40 millioner kroner.