Dansk eventyrer bag russisk kæmpegård

Høje mælkepriser og vidtstrakte jorder vakte Jens Ulrik Tarpgaards interesse for Rusland. Nu planlægger han sammen en kreds af landmænd at bygge og drive en kæmpegård med 5.000 køer.

Landmand Jens Ulrik Tarpgaard vil bygge en gård til 5.000 køer i Rusland. Han driver i forvejen sin egen gård i Vedersø i Vestjylland, ligesom han er medejer af en farm i Estland med 1.000 køer. Foto: Astrid Dalum Fold sammen
Læs mere

Jens Ulrik Tarpgaard har ikke sin eventyrlyst fra fremmede. I 1880erne rejste hans bedstefar fra Vestjylland til Amerika for at drive landbrug. Nu tripper den 64-årige landmand fra Vedersø ved Ulfborg for at tage hul på et landbrugsprojekt i Rusland til en værdi af op imod en halv milliard kroner.

Planerne tog form, da Jens Ulrik Tarp-gaard i juni besøgte den russiske Pensa-region 600 km sydøst for Moskva. Det skete efter invitation af den lokale viceguvernør.

»Vi så nogle fantastisk store marker, der ikke blev dyrket. Som dansk landmand kan jeg simpelthen ikke tåle at se den slags. Det er spild af ressourcer at lade god, sort jord ligge brak frem for at blive effektivt udnyttet,« siger Jens Ulrik Tarpgaard.

Han er nu del af en kreds af danske landmænd, der vil opbygge og drive en gård med 5.000 køer og 7.000 hektar jord i Rusland. Han venter, at mælkeproduktionen i Pensa-regionen går i gang om to til tre år.

»Vi skal lave en så god en business-plan, at vi kan sælge den til investorer fra f.eks. Kina eller Rusland. Samtidig ser vi også gode muligheder for, at vi kan blive medejere af landbruget,« siger han.

Det er ikke Jens Ulrik Tarpgaards første udenlandske eventyr. Foruden gården i Vedersø i Vestjylland er han medejer af en farm i Estland med godt 1.000 malkekøer.

»Jeg har mange gange drømt om at komme til USA og blive landmand dér. Det blev aldrig til noget. I stedet har jeg valgt at føre mine drømme ud i livet i Østeuropa, og jeg ser meget store muligheder i Rusland,« siger Jens Ulrik Tarpgaard.

Frem for alt er mælkepriserne i Rusland væsentligt højere end i EU. Samtidig er der et stort potentiale i at effektivisere russisk landbrug med teknologi og knowhow fra Danmark, siger han.

De danske landmænds besøg i Pensa-regionen er en del af en russisk charmeoffensiv rettet mod danske landmænd. I første omgang var Jens Ulrik Tarpgaard skeptisk på grund af de politiske spændinger efter krisen i Ukraine.

»Dengang tænkte vi, hvad sker der nu. Vi syntes ikke, det var særligt rart at skulle tage over og hjælpe russerne, når de lavede sådan noget nede i Ukraine og på Krim-halvøen. Derfor holdt vi dem ligesom lidt hen,« siger han.

Men de russiske repræsentanter talte varmt for deres sag under flere besøg i Danmark i foråret.

»De sagde til os, at vi skulle komme til Rusland for at se på mulighederne. Det gjorde vi så, og vi fik en fantastisk modtagelse i Pensa-regionen,« siger Jens Ulrik Tarpgaard.

De russiske myndigheder lokker blandt andet med billige lån og støtte til staldbyggeri. Det har også eksistrende danske landbrugsprojekter i Rusland haft gavn af.

Det danskejede investeringsselskab Idavang driver tre store svinebrug i Rusland og har planer om at investere 350 mio. kroner i et nyt produktionsanlæg ved Skt. Petersborg.

Det russiske renteniveau ligger normalt på over 15 procent, men med statslig rentestøtte kan renten i bedste fald komme ned mellem tre og fem procent, siger Idavangs næstformand, Jytte Rosenmaj.

»Der er fantastiske muligheder i Rusland, hvor vi har meget favorable vilkår. Vi har fået et stort incitament fra den russiske stat til at investere i øget produktion,« siger hun.

Investeringer for udenlandske lån i euro og dollar er til gengæld risikable, eftersom den russiske rubel er faldet næsten 50 procent i værdi det seneste år.

Den økonomiske krise i Rusland har samtidig ramt de russiske regioners økonomi hårdt og sat nogle af støtteprogrammerne under pres, påpeger Patrick M. Søndergaard, statsråd og landbrugsansvarlig på den danske ambassade i Moskva.

»Du er meget afhængig af en dygtig, lokal partner, der har et godt forhold til de lokale myndigheder,« siger Patrick M. Sønder-gaard.