Dansk Erhverv: Indfør kodning som fremmedsprog i skolen

Regeringen er på vej med en digital vækstplan, der skal sikre, Danmark udnytte de muligheder, der ligger i digitaliseringen og får alle danskere med. Kodning som fremmedsprog, bør indgå i planen, mener Dansk Erhvervs adm. direktør Jens Klarskov.

Arkivfoto Fold sammen
Læs mere
Foto: Morten Germund

Toppolitikere, eksperter og erhvervsfolk diskuterer, hvordan man bedst dæmmer op for den bekymring og modstand, som den hastige teknologiske udvikling og globaliseringen har kastet af sig på dette års Davos-topmøde i World Economic Forum.

Imens er politikere og organisationer herhjemme i fuld gang med at finde ud af, hvordan digitaliseringen bliver omsat til vækst og vendt til en fordel for danskerne.

Brancheorganisationen Dansk Erhverv, der repræsenterer en bred vifte af serviceerhverv, står parat med en stribe konkrete forslag. Organisationen håber, at regeringen vil tage forslagene med, når den til foråret præsenterer en ny, samlet digital vækstplan, en vækstplan, som erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) onsdag løftede en del af sløret for i Berlingske Business.

Et af forslagene er at indføre kodning som nyt fag i folkeskolen.

»Fra 1. til 6. klasse skal skaberkompetencer være en obligatorisk del af børnenes uddannelse, og fra 7. til 9. klasse skal det være valgfrit,” siger adm. direktør i Dansk Erhverv, Jens Klarskov.

Han fremhæver, at børnene dermed vil få en vigtig introduktion.

»De behøver ikke alle blive it-ingeniører, men hvis ikke man kan sin ABC inden for det digitale område, bliver det svært.«

Dansk erhvervs ønsker også, at naturvidenskaberne bliver styrket, så flere unge får stærkere tekniske kompetencer. Derfor skal universiteter og læreanstalter orientere sig i den retning, også fordi det efterspørges af erhvervslivet.

»Vi mener, at arbejdsmarkedets behov må være det vigtige og i højere grad styre optaget af studerende,« siger Jens Klarskov.

Her vil han formentlig få hjælp fra den teknologipagt, som regeringen ifølge Brian Mikkelsen har tænkt sig at indgå med virksomheder og universiteter og uddannelser efter hollandsk forbillede.

En teknologipagt skal koordinere de mange spredte initiativer, som i dag er for at få flere til at vælge at gå den naturvidenskabelige vej.

Dansk Erhverv opfordrer netop til, at der skal ske et digital løft for alle, fra folkeskolen over ungdomsuddannelser og professionsuddannelser til elitemiljøerne på universiteterne. Flere skal også have digitale kompetencer via voksenuddannelserne.

»Målet er ikke, at de ufaglærte skal have en ph.d. i biokemi. Men hvis de kommer et skridt op, og hvis dem, der står på trin fem kommer op på trin seks, bliver alle bedre til deres arbejde, og så står de også de bedre rustet, hvis de en dag skulle miste det. Vi har 750.000 jobskift om året ud af en arbejdsstyrke på knap tre mio. Det er altså ca. hver fjerde af os, der skifter job hvert år,« siger Jens Klarskov.

De små og mellemstore virksomheder skal også hjælpes ved, at der bliver etableret en mere effektiv overførsel af viden om teknologi til især små og mellemstore virksomheder.

»Én ting er, at man på sit budget har nogle millioner til at udvikle sig teknologisk, men hvordan skal du gøre det? Hvor skal du gå hen? Og hvordan skal du geare din organisation til at kunne absorbere sådan en investering,« spørger Jens Klarskov på vegne af virksomhederne.

»Mange savner overblik over, hvad de kan gøre. Jeg tror, der er et kæmpe marked for dem, der kan oversætte og forklare, hvordan virksomhederne operationelt kan skabe bedre løsninger via digitalisering,,« siger Jens Klarskov.

Endelig står bedre digital infrastruktur til hele landet højt på Dansk Erhvervs ønskeliste:

»Jeg siger ikke, at virksomhederne vil flytte væk fra de store byer, hvis der er gode bredbånd, internet og teleforbindelser ude i landet. Men hvis der ikke er det, kommer de helt sikkert ikke ud,« siger Jens Klarskov.

»Når man kan sikre det i lande, der er meget større end os, er det ærgerligt, at vi stadig har sorte huller på landkortet,« tilføjer han.